Randers

Randers er omkring 1000 år gammel. Byen var i middelalderen en mellemstor by. Her boede ca. 2000 mennesker. Ribe og Viborg var på det tidspunkt større end Randers, mens Aarhus var mindre. I dag er Ribe og Viborg mindre end Randers, mens Aarhus er meget større.

Middelalderens byer var beskidte, og der lugtede grimt. Affaldet lå i bunker eller i åbne rendestene. Grise, gæs, høns, hunde og katte løb frit rundt i byens smalle gader. Dyrene fandt deres føde i affaldsbunkerne. 

De almindelige mennesker – håndværkerne og arbejderne – boede i lave træ eller lerklinede huse. Det var kun de rige, der havde råd til at bygge i sten. Kirkerne og klostrene tårnede sig op over byen. De var bygget i munkesten og ville holde i mange år.

Husene lå tæt, og brandfaren var stor. Det skete flere gange, at store dele af byen nedbrændte.

I Randers blev der slået mønt1 af flere forskellige konger. Den ældste mønt, vi kender, er slået af Knud den Hellige2. På mønten bliver Randers kaldt ”Randrosia”.

1 Slået mønt: At lave mønt. Billedet og teksten på mønten blev præget i metallet ved at slå hårdt på en metalstang med motivet på.

2Knud den Hellige: Konge i Danmark i perioden 1080-1086. Han blev dræbt af oprørere i en trækirke i Odense og efter sin død kåret som helgen.