{"id":12,"date":"2020-04-02T17:19:11","date_gmt":"2020-04-02T17:19:11","guid":{"rendered":"http:\/\/randersimiddelalderen.dk\/?page_id=12"},"modified":"2025-07-01T12:11:22","modified_gmt":"2025-07-01T12:11:22","slug":"livet-pa-landet","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/?page_id=12","title":{"rendered":"Livet p\u00e5 landet"},"content":{"rendered":"\n
\n
\n

Livet p\u00e5 landet<\/h1>\n<\/div>\n
\n

G\u00e5 til let udgave<\/a><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

I begyndelsen af middelalderen1<\/sup><\/strong> voksede antallet af landsbyer. Landsbyerne var sm\u00e5, og her boede n\u00e6sten kun b\u00f8nder. Hele 90 % af Danmarks befolkning var b\u00f8nder. <\/p>\n\n\n\n

I middelalderen kom en bonde sj\u00e6ldent langt v\u00e6k hjemmefra. De fleste forlod aldrig deres eget sogn2<\/sup><\/strong>. At rejse i middelalderen var besv\u00e6rligt, fordi vejene p\u00e5 landet var meget d\u00e5rlige. Ofte var det bare sm\u00e5 jordveje med smalle tr\u00e6broer.<\/p>\n\n\n\n

\"S\u00e6demand\"
S\u00e6demand<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\n

\n\n1<\/sup> Middelalderen:<\/strong> Perioden fra \u00e5r 1050 til 1536.<\/br>\n\n<\/div><\/em><\/p>

\n\n2<\/sup> Sogn:<\/strong> Et mindre omr\u00e5de \u2013 m\u00e5ske 2-3 sm\u00e5 landsbyer eller en del af en by. Sognet h\u00f8rte til en kirke, og alle, der boede i sognet, skulle bruge kirken og betale skat til den.<\/br>\n\n\n<\/em><\/p><\/div><\/div><\/div><\/br><\/br>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Landbruget <\/h2>\n\n\n\n

Rundt om Randers var landbrugsjorden meget frugtbar. B\u00f8nderne h\u00f8stede ofte mere, end det de selv skulle bruge. Det gav dem mulighed for at handle med egnens k\u00f8bm\u00e6nd og h\u00e5ndv\u00e6rkere, og p\u00e5 den m\u00e5de skaffe de ting, de ikke selv kunne fremstille. Randers by voksede op omkring denne handel.<\/p>\n\n\n\n

\"Landbruget\"
Landbruget<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n\n\n\n

Landsbyerne<\/h2>\n\n\n\n

I landsbyerne l\u00e5 hver g\u00e5rd p\u00e5 sin egen tofte. Toften var det stykke jord, bonden selv bestemte over. P\u00e5 en tofte fandtes en abildg\u00e5rd3<\/sup><\/strong>, en k\u00e5lhave og en gr\u00f8nsagshave. Her dyrkede bonden sine frugter og gr\u00f8ntsager. <\/p>\n\n\n\n

B\u00f8nderne var den laveste gruppe i samfundet. Over dem stod kirken og herrem\u00e6ndene. De ejede det meste jorden og de fleste af g\u00e5rdene. Det bet\u00f8d, at mange af b\u00f8nderne ikke selv ejede deres g\u00e5rd, men drev den for en anden. De b\u00f8nder kaldte man f\u00e6steb\u00f8nder.<\/p>\n\n\n\n

Landsbyerne, hvor b\u00f8nderne boede, var anderledes end byerne.<\/p>\n\n\n\n

I k\u00f8bst\u00e6derne4<\/sup><\/strong> boede k\u00f8bm\u00e6ndene og h\u00e5ndv\u00e6rkerne. De boede t\u00e6t sammen og levede af handel.<\/p>\n\n\n\n

Alle k\u00f8bst\u00e6der havde en bygr\u00e6nse5<\/sup><\/strong>. Alle, der kom til byen, blev kontrolleret, f\u00f8r de blev lukket ind. Det samme skete, n\u00e5r man forlod byen. I byen gjaldt k\u00f8bstadslovene og p\u00e5 landet landskabslovene6<\/sup><\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Landsbyen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\n

\n\n3<\/sup> Abildg\u00e5rd:<\/strong> Jordstykke med en del \u00e6bletr\u00e6er p\u00e5. M\u00e5ske ogs\u00e5 andre frugttr\u00e6er. Abild er et gammelt ord for \u00e6ble.<\/br>\n\n4<\/sup> K\u00f8bst\u00e6der:<\/strong> En by med s\u00e6rlige rettigheder. Kongen bestemte hvilke byer, der m\u00e5tte kalde sig k\u00f8bstad, og hvilke rettigheder disse byer hver is\u00e6r havde. Her ser du Randers bys rettigheder fra 1436.<\/br>\n\n5<\/sup> Bygr\u00e6nse:<\/strong> Byen var lukket inde bag en vold, palisade eller ringmur Man kunne kun komme ind og ud gennem byportene. \n\n\n<\/em><\/p><\/div>

\n\n\n6<\/sup> Landskabslovene:<\/strong> Den lov, som gjaldt p\u00e5 landet uden for byerne. I Jylland var det Jyske Lov fra 1241. Her ses et skrift fra o. 1300. <\/br>\n\"Landskabslovene\"\/\n\n<\/em><\/p><\/div><\/div><\/div><\/br>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Bondens g\u00e5rd <\/h2>\n\n\n\n

En g\u00e5rd i middelalderen bestod af flere bygninger med et stort hegn omkring.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 en lille g\u00e5rd var der 2-3 bygninger. Et stuehus, en stald og m\u00e5ske en lade. Nogle havde en h\u00f8nseg\u00e5rd og et br\u00e6ndeskur, men alle havde en m\u00f8dding. I stuehuset var der et stegers7<\/sup><\/strong> til stegning og bagning, en stue og et par rum mere. <\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 de sm\u00e5 g\u00e5rde m\u00e5tte familien klare arbejdet selv. De havde ikke r\u00e5d til at ans\u00e6tte hj\u00e6lp og havde kun ganske f\u00e5 dyr. Nogle f\u00e5 f\u00e5r eller geder, man kunne malke og m\u00e5ske en ko eller en gris. K\u00f8er og grise blev slagtet, n\u00e5r vinteren kom, for man havde ikke mad nok til dem.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 de fattigste g\u00e5rde havde man slet ingen dyr.<\/p>\n\n\n\n

Bygningerne var lerklinede huse8<\/sup><\/strong> eller tr\u00e6huse9<\/sup><\/strong> i en etage. Det var ikke s\u00e6rlig holdbare materialer, s\u00e5 derfor er den type g\u00e5rde for l\u00e6ngst forsvundet. I senmiddelalderen10<\/sup><\/strong> begyndte man at bygge bindingsv\u00e6rkshuse11<\/sup><\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

De st\u00f8rste g\u00e5rde og herreg\u00e5rdene bestod af mange bygninger. Her var flere stalde, lader og m\u00e5ske en smedje samt selve stuehuset. Her kunne man udover stegers ogs\u00e5 finde et bryggers12<\/sup><\/strong> til brygning af \u00f8l. P\u00e5 den store g\u00e5rd boede der udover familien ofte andre familiemedlemmer. Man havde r\u00e5d til at have tjenestefolk ansat. <\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 disse g\u00e5rde var der flere dyr. De havde b\u00e5de heste og k\u00f8er. Man havde stalde, hvor dyrene kunne st\u00e5 inde om vinteren. Grise, f\u00e5r og geder gik ude \u00e5ret rundt. Kun en enkelt gris, nemlig fedegrisen13<\/sup><\/strong>, stod inde i stalden.    <\/p>\n\n\n\n

Herremanden havde mange flere dyr. Han havde s\u00e5 mange dyr, at han solgte af dem. Store flokke af f.eks. kvier blev drevet af sted og solgt langt fra g\u00e5rden. Is\u00e6r heste var vigtige for en herremand, s\u00e5 derfor var der ofte mange heste p\u00e5 herreg\u00e5rdene. Der var heste til standsm\u00e6ssig k\u00f8rsel, rideheste og ikke mindst arbejdsheste. P\u00e5 nogle herreg\u00e5rde avlede man ligefrem heste, som man solgte. <\/p>\n\n\n\n

Herrem\u00e6ndenes borge og kirkerne var de eneste huse p\u00e5 landet, der var bygget af sten. Derfor er det ogs\u00e5 kun nogle af disse bygninger, man kan se i dag.<\/p>\n\n\n\n

\"G\u00e5rdsanl\u00e6g\"
G\u00e5rdsanl\u00e6g<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\n

\n\n7<\/sup> Stegers:<\/strong> Der hvor man tilberedte \u2013 stegte – maden. Der var altid et ildsted i stegerset. N\u00e6sten som et k\u00f8kken i dag. Stegers kan v\u00e6re et rum eller en bygning for sig selv, hvor ogs\u00e5 bagers \u2013 bageovnen \u2013 kunne v\u00e6re.<\/br>\n\n8<\/sup> Lerklinede huse:<\/strong> Huse med stolper gravet ned i jorden, men v\u00e6ggen bestod af kraftige grene flettet ind i hinanden og d\u00e6kket af et tykt lag ler. Taget kunne v\u00e6re af tr\u00e6 eller str\u00e5.<\/br>\n\n9<\/sup> Tr\u00e6huse:<\/strong> Huse helt bygget af tr\u00e6 med stolper gravet ned i jorden og v\u00e6gge af planker. Taget kunne v\u00e6re af tr\u00e6 eller str\u00e5.<\/br>\n\n10<\/sup> Senmiddelalderen:<\/strong> 1400- og 1500-tallet.\n\n<\/em><\/p><\/div>

\n\n11<\/sup> Bindingsv\u00e6rkshuse:<\/strong> Bindingsv\u00e6rkshus fra Randers fra ca. 1540. <\/br>\n\"Bindingsv\u00e6rkshuse\"\/<\/br>\n\n12<\/sup> Bryggers:<\/strong> Der, hvor man bryggede \u00f8llet og m\u00e5ske andre drikke som fx mj\u00f8d.<\/br>\n\n13<\/sup> Fedegrisen:<\/strong> Fedegrisen blev holdt inde i stalden for at blive s\u00e5 tyk som mulig. \n\n<\/em><\/p><\/div><\/div><\/div><\/br>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Landsbykirkerne<\/h2>\n\n\n\n

I begyndelsen af middelalderen blev mange sogne14<\/sup><\/strong> dannet og over 2000 stenkirker blev bygget. Senere i middelalderen blev mange af kirkerne bygget om, s\u00e5 de fik hv\u00e6lvinger15<\/sup><\/strong>, t\u00e5rne16<\/sup><\/strong> og v\u00e5benhus17<\/sup><\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

Mange af de landsbykirker, der i dag findes p\u00e5 Randers-egnen, blev bygget i middelalderen og er ca. 900 \u00e5r gamle. De er som regel bygget i granit. Mange steder kan man se figurer eller dekorationer, der er hugget ud i granitten. En del af kirkerne har ogs\u00e5 fine kalkmalerier18<\/sup><\/strong> p\u00e5 v\u00e6gge og loft, der forestiller historier fra bibelen, som folk kunne kigge p\u00e5 under messen. <\/p>\n\n\n\n

En gudstjeneste hed i middelalderen en messe. Under messen var der levede lys og r\u00f8gelseskar, som udsendte vellugtende dufte. R\u00f8gelseskaret hang i en kort k\u00e6de, som pr\u00e6sten svingede med for at sprede duften.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e6nd og kvinder var adskilt i kirken. M\u00e6ndene sad i sydsiden og kvinderne i nordsiden, og de havde hver deres indgang til kirken. D\u00f8befonten stod mellem de to indgange. Der var ofte flere altre i kirken, et hovedalter og to sidealtre. <\/p>\n\n\n\n

\"En
En typisk sognekirke<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\n

\n\n14<\/sup> Sogn:<\/strong> Et mindre omr\u00e5de \u2013 m\u00e5ske 2-3 sm\u00e5 landsbyer eller en del af en by. Sognet h\u00f8rte til en kirke. Alle, der boede i sognet, skulle bruge kirken og betale skat til den.<\/br>\n\n15<\/sup> Hv\u00e6lving:<\/strong> Et buet loft, muret af mursten og kalket hvidt bagefter. Her ser du en hv\u00e6lving med kalkmalerier.<\/br>\n\"Hv\u00e6lving\"\/<\/br>\n\n16<\/sup> T\u00e5rn:<\/strong> Her ser du en kirke fra middelalderen med t\u00e5rn.<\/br>\n\"T\u00e5rn\"\/\n\n<\/em><\/p><\/div>

\n\n17<\/sup> V\u00e5benhus:<\/strong> Den lille tilbygning du ser l\u00e6ngst til venstre er v\u00e5benhuset. V\u00e5benhuset blev brugt som indgang. Ingen m\u00e5tte b\u00e6re v\u00e5ben inde i kirken, de skulle l\u00e6gges her.<\/br>\n\"V\u00e5benhus\"\/<\/br>\n\n18<\/sup> Kalkmalerier:<\/strong> Billeder malet direkte p\u00e5 de hvidkalkede v\u00e6gge eller lofter.<\/br>\n\"Kalkmalerier\"\/\n\n\n<\/em><\/p><\/div><\/div><\/div><\/br>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Forsvundne kirker og landsbyer<\/h2>\n\n\n\n

For 700 \u00e5r siden h\u00e6rgede pesten19<\/sup><\/strong>, der ogs\u00e5 blev kaldt den sorte d\u00f8d, i Danmark og slog en stor del af landets befolkning ihjel. Flere steder d\u00f8de alle menneskerne i en landsby. Man valgte derfor helt at nedl\u00e6gge sm\u00e5 landsbyer, g\u00e5rde og kirker. Vi ved, at de har eksisteret, fordi vi har fundet navnet p\u00e5 landsbyen eller kirken i gamle dokumenter. Ethvert spor i landskabet er helt forsvundet.<\/p>\n\n\n\n

Efter reformationen20<\/sup><\/strong> nedlagde man b\u00e5de kirker og klostre og slog sm\u00e5 sogne sammen. De forsvundne kirker kaldes \u00f8dekirker.<\/p>\n\n\n\n

\"Skelet
Skelet i grav<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\n

\n\n19<\/sup> Pest:<\/strong> Farlig og smitsom sygdom som mange d\u00f8de af. P\u00e5 billedet b\u00e6res kisterne frem til graven. Pesten var v\u00e6rst o.1350, men sygdommen kom igen flere gange.<\/br>\n\"Pest\"\/\n\n<\/em><\/p><\/div>

\n\n20<\/sup> Reformationen:<\/strong> Et skifte i den officielle religion i Danmark i 1536. Danskerne skiftede fra at v\u00e6re katolikker til at v\u00e6re protestanter, som de fleste i Danmark er i dag. Reformationen bet\u00f8d, at alle landets klostre blev nedlagt, og at kirkerne blev lavet om indvendigt.\n\n<\/em><\/p><\/div><\/div><\/div><\/br>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Livet p\u00e5 landet<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-12","page","type-page","status-publish","hentry","post-archive"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/12"}],"collection":[{"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=12"}],"version-history":[{"count":42,"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/12\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":554,"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/12\/revisions\/554"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=12"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}