{"id":23,"date":"2020-04-03T11:19:10","date_gmt":"2020-04-03T11:19:10","guid":{"rendered":"http:\/\/randersimiddelalderen.dk\/?page_id=23"},"modified":"2024-07-26T10:06:11","modified_gmt":"2024-07-26T10:06:11","slug":"kirkerne-og-klostrene","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/?page_id=23","title":{"rendered":"Byens kirker og klostre"},"content":{"rendered":"\n
\n
\n

Byens kirker og klostre<\/h1>\n<\/div>\n
\n

G\u00e5 til let udgave<\/a><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\"Hellig\u00e5ndshuset\"
Hellig\u00e5ndshuset<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Randers var delt i tre sogne1<\/sup><\/strong> med hver deres kirke. Foruden de tre sognekirker2<\/sup><\/strong> fandtes en klosterkirke3<\/sup><\/strong> ved Gr\u00e5br\u00f8dre kloster4<\/sup><\/strong>. <\/p>\n\n\n\n

Uden for Randers l\u00e5 to sm\u00e5 kirker. Den ene l\u00e5 ved en forstad lige nord for byen, og den anden l\u00e5 i tilknytning til en spedalskhedsg\u00e5rd5<\/sup><\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

Ved reformationen6<\/sup><\/strong> blev n\u00e6sten alle kirker i Randers nedlagt. I dag er der kun Sct. Mortens kirke tilbage. Alle klostrene blev nedlagt, og kun en enkelt bygning er bevaret. Det er Hellig\u00e5ndshuset, der var en del af et Hellig\u00e5ndskloster. <\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\n

\n1<\/sup> Sogne:<\/strong> Et mindre omr\u00e5de. M\u00e5ske 2-3 sm\u00e5 landsbyer eller en del af en by. Sognet h\u00f8rte til en kirke og alle, der boede i sognet skulle bruge kirken og betale skat til den.<\/br> \n2<\/sup> Sognekirker:<\/strong> En typisk middelalderlig sognekirke.<\/br>\n\"En<\/br>\n3<\/sup> Klosterkirke:<\/strong> Tilh\u00f8rte klostret og blev brugt af munkene. Klosterkirken kunne ligge for sig selv eller v\u00e6re bygget sammen med resten af klostret. En del af kirken var kun for munkene.<\/div><\/em><\/p>

\n4<\/sup> Gr\u00e5br\u00f8dre kloster:<\/strong> Franciskanerkloster grundlagt 1236. P\u00e5 grund af munkekuttens farve blev munkene i daglig tale kaldt de gr\u00e5 br\u00f8dre.<\/br>\"Dreng<\/br>\n5<\/sup> Spedalskhedsg\u00e5rd:<\/strong> Alle spedalske blev sendt til en lukket institution uden for byen af hensyn til smittefaren. Her blev de syge plejet.<\/br>\n6<\/sup> Reformationen:<\/strong> Et skifte i den officielle religion i Danmark i 1536. Danskerne skiftede fra at v\u00e6re katolikker til at v\u00e6re protestanter, som de fleste i Danmark er i dag. Begge er kristne trosretninger. Kongen bestemte landets og folkets religion. Reformationen bet\u00f8d at, alle landets klostre blev nedlagt, og at kirkerne blev lavet om indvendigt.<\/em><\/p><\/div><\/div><\/div><\/br><\/br>\n\n\n\n

Sct. Clemens kirke<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

I Middelgade l\u00e5 Sct. Clemens kirke, som blev bygget for omkring 850 \u00e5r siden. En lille sidegade til Middelgade hedder i dag T\u00e5rngade, fordi kirkens t\u00e5rn fik lov at st\u00e5 l\u00e6nge efter, at kirken var revet ned. <\/p>\n\n\n\n

Kirken var indviet7<\/sup><\/strong><\/strong> til Sct. Clemens8<\/sup><\/strong><\/strong>. I kirkens vestlige ende l\u00e5 en fornem indgang med tre s\u00f8jler af granit p\u00e5 hver side af d\u00f8ren. Kirken var bygget af granitkvadre9<\/sup><\/strong><\/strong> og fik senere v\u00e5benhus10<\/sup><\/strong><\/strong> og t\u00e5rn. <\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 kirkeg\u00e5rden fandt man en mand, der var begravet med tre muslingeskaller syet p\u00e5 t\u00f8jet. Skallerne er pilgrimsm\u00e6rker11<\/sup><\/strong><\/strong>. Manden var pilgrim12<\/sup><\/strong><\/strong> og har vandret den lange vej fra Danmark ned gennem Tyskland og Frankrig, over bjergene til Spanien og helt ud mod vest til Santiago de Compostella, hvor Sankt Jakob ligger begravet. Ved Skt. Jakobs grav har manden bedt b\u00f8nner og bedt om tilgivelse for sine synder.<\/p>\n\n\n\n

\"Pilgrim
Pilgrim med Ibskaller<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\n

\n\n7<\/sup> Indviet:<\/strong> Alle middelalderlige kirker var \u201dindviet\u201d eller overgivet til en helgen. P\u00e5 \u00e5rsdagen\nmindedes den p\u00e5g\u00e6ldende helgen ved en messe i kirken. Alle helgener kendes ved ordet sankt (m\u00e6nd) eller sankta (kvinder) foran navnet.<\/br> \n\n8<\/sup> Sct. Clemens:<\/strong> Sct. Clemens var de s\u00f8farendes beskytter. Hans helgendag er den 23. november. <\/br>\n\n9<\/sup> Granitkvadre:<\/strong> Store firkantede sten af granit.<\/br>\n\n\"Kirkemur\n\n<\/div><\/em><\/p>

\n\n10<\/sup> V\u00e5benhus:<\/strong> Den lille tilbygning l\u00e6ngst til venstre i billedet er v\u00e5benhuset, der blev brugt som indgang. Ingen m\u00e5tte b\u00e6re v\u00e5ben inde i kirken, de skulle l\u00e6gges her.<\/br>\n\n\"V\u00e5benhus\"<\/br>\n\n11<\/sup> Pilgrimsm\u00e6rker:<\/strong> En lille men s\u00e6rlig ting, fremstillet og solgt til pilgrimmene som bevis for at de n\u00e5ede rejsens m\u00e5l. Pilgrimsm\u00e6rker var som regel til at sy p\u00e5 t\u00f8jet.<\/br>\n\n12<\/sup> Pilgrim:<\/strong> Pilgrimme p\u00e5 vandring. De tager p\u00e5 en rejse for deres tro.<\/br> \n\n\"Pilgrimme\n\n<\/em><\/p><\/div><\/div><\/div><\/br><\/br>\n\n\n\n

Hellig\u00e5ndsbr\u00f8drenes kloster<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Hellig\u00e5ndsbr\u00f8drene boede i Hellig\u00e5ndsklostret, som blev bygget for over 500 \u00e5r siden. Hellig\u00e5ndsbr\u00f8drene var munke. De tog sig af byens syge og gamle mennesker samt hitteb\u00f8rn. Munkene bar en bl\u00e5 og hvid dragt med et s\u00e6rligt kors p\u00e5: Et kors med to tv\u00e6rarme13<\/sup><\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

Hellig\u00e5ndshuset14<\/sup><\/strong> er rester fra klostret. I middelalderen var det munkenes hospitalsbygning. <\/p>\n\n\n\n

Sct. Mortens kirke, der er den eneste kirke fra middelalderen, der er tilbage i Randers, h\u00f8rte ogs\u00e5 til klosteret.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 Museum \u00d8stjylland kan du se hellig\u00e5ndsbr\u00f8drenes meget smukke alterkalk15<\/sup><\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

\"Sct.
Sct. Mortens kirke<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\n

\n\n13<\/sup> Korset havde to tv\u00e6rarme:<\/strong> Hellig\u00e5ndsklostrets segl fra ca. 1494. Sct. Martin holder korset. En kr\u00f8bling ses nederst til venstre.\n<\/br> \n\n\"Hellig\u00e5ndsklostrets<\/br>\n\n<\/div><\/em><\/p>

\n\n14<\/sup> Hellig\u00e5ndshuset:<\/strong><\/br>\n\n\"Hellig\u00e5ndshuset\"<\/br>\n\n15<\/sup> Alterkalk:<\/strong> Alterkalken er lavet i Horsens i 1490.<\/br>\n\n\"Alterkalk\n\n<\/em><\/p><\/div><\/div><\/div><\/br><\/br>\n\n\n\n

Sct. Laurentii kirke<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

P\u00e5 en bakketop lige uden for byens volde l\u00e5 en lille forstad. Byens havde sin egen kirke og kirkeg\u00e5rd. Kirken var indviet16<\/sup><\/strong><\/strong> til Sct. Laurentius17<\/sup><\/strong><\/strong> og var lille og fattig. Randers Tinghus ligger i dag p\u00e5 det sted, hvor kirken l\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

\"Sct.
Sct. Laurentius kirke<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\n

\n\n16<\/sup> Indviet:<\/strong> Alle middelalderlige kirker var \u201dindviet\u201d eller overgivet til en helgen. P\u00e5 \u00e5rsdagen mindedes den p\u00e5g\u00e6ldende helgen ved en messe i kirken. Alle helgener kendes ved ordet sankt (m\u00e6nd) eller sankta (kvinder) foran navnet.<\/br> \n\n<\/div><\/em><\/p>

\n\n17<\/sup> Sct. Laurentius:<\/strong> Helgen der led martyrd\u00f8den ved at blive stegt p\u00e5 en rist. P\u00e5 billeder ses han ofte med en stor rist i h\u00e5nden. Helgendag den 10. august.<\/br>\n\n<\/em><\/p><\/div><\/div><\/div><\/br><\/br>\n\n\n\n

Vor Frue kloster<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

For 900 \u00e5r siden blev det f\u00f8rste kloster bygget i Randers i byens nordlige udkant. Det var for nonner, der tilh\u00f8rte Benediktinerordenen18<\/sup><\/strong><\/strong><\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

Klostret var stort. Her var nonnernes v\u00e6relser, et stort f\u00e6llesk\u00f8kken, en spisesal og en syskole for rige familiers d\u00f8tre. Nonneklosteret blev indviet19<\/sup><\/strong><\/strong><\/strong> til Jomfru Maria og kirken til Sct. Peder. <\/p>\n\n\n\n

For 550 \u00e5r siden forlod de sidste nonner klosteret, og det blev revet ned. Kirken fortsatte som sognekirke frem til Reformationen20<\/sup><\/strong><\/strong><\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

Ved udgravninger har Museum \u00d8stjylland i Randers fundet pottesk\u00e5r, smykker, syn\u00e5le og sakse. Vi ved ogs\u00e5 fra gamle dokumenter, at for ca. 840 \u00e5r siden i 1170, boede der en nonne i klosteret, som hed S\u00f8ster Trugundis. Hun kom fra en meget rig familie. <\/p>\n\n\n\n

\"Murstykke
Murstykke fra Sct. Peders kirke<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\n

\n\n18<\/sup> Bennediktinerordenen:<\/strong> Klosterorden opkaldt efter den hellige Benedict.<\/br> \n\n19<\/sup> Indviet:<\/strong> Alle middelalderlige kirker var \u201dindviet\u201d eller overgivet til en helgen. P\u00e5 \u00e5rsdagen mindedes den p\u00e5g\u00e6ldende helgen ved en messe i kirken. Alle helgener kendes ved ordet sankt (m\u00e6nd) eller sankta (kvinder) foran navnet.\n\n<\/div><\/em><\/p>

\n\n20<\/sup> Reformationen:<\/strong> Et skifte i den officielle religion i Danmark i 1536. Danskerne skiftede fra at v\u00e6re katolikker til at v\u00e6re protestanter, som de fleste i Danmark er i dag. Reformationen bet\u00f8d at, alle landets klostre blev nedlagt, og at kirkerne blev lavet om indvendigt.\n<\/br>\n\n<\/em><\/p><\/div><\/div><\/div><\/br><\/br>\n\n\n\n

Gr\u00e5br\u00f8drenes kloster<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Lige inden for byporten mod \u00f8st l\u00e5 et munkekloster. Det blev bygget for ca. 770 \u00e5r siden i 1236. Klostret var et Franciskanerkloster21<\/sup><\/strong><\/strong><\/strong>, og klostrets munke var tiggermunke. De levede af det, de kunne samle ind blandt byens indbyggere. Fordi munkekutten22<\/sup><\/strong><\/strong><\/strong> var gr\u00e5, blev munkene kaldt de gr\u00e5 br\u00f8dre. <\/p>\n\n\n\n

Munkene byggede p\u00e5 deres kloster i 250 \u00e5r. Det var bygget af r\u00f8de munkesten23<\/sup><\/strong><\/strong><\/strong>. Klosteret endte med at have fire fl\u00f8je og en g\u00e5rdhave i midten med en korsgang24<\/sup><\/strong><\/strong><\/strong> rundt om. Klostrets kirke var indviet25<\/sup><\/strong><\/strong><\/strong> til Jomfru Maria. <\/p>\n\n\n\n

For 500 \u00e5r siden smed kongens folk munkene ud af klostret, og kongen overtog det. Klostret blev omd\u00f8bt til Dronningborg Slot. I dag ligger butikscentret, Slotscentret, p\u00e5 dette sted.<\/p>\n\n\n\n

\"Gr\u00e5br\u00f8dre
Gr\u00e5br\u00f8dre kloster<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\n

\n\n21<\/sup> Franciskanerkloster:<\/strong> Klosterorden opkaldt efter den hellige Frans af Assisi.<\/br> \n\n22<\/sup> Munkekutte:<\/strong> Gr\u00e5br\u00f8dre.<\/br>\n\n\"Gr\u00e5br\u00f8dre\"\n\n<\/div><\/em><\/p>

\n\n23<\/sup> R\u00f8de munkesten:<\/strong> Til h\u00f8jre ser du almindelige mursten. Til venstre er de store munkesten.<\/br>\n\n\"Munkesten<\/br>\n\n24<\/sup> Korsgang:<\/strong> Gang i sammenbyggede klosterfl\u00f8je rundt om en firkantet have i midten. Gangen var \u00e5ben ud til haven.<\/br>\n\n25<\/sup> Indviet:<\/strong> Alle middelalderlige kirker var \u201dindviet\u201d eller overgivet til en helgen. P\u00e5 \u00e5rsdagen mindedes den p\u00e5g\u00e6ldende helgen ved en messe i kirken. Alle helgener kendes ved ordet sankt (m\u00e6nd) eller sankta (kvinder) foran navnet.\n\n<\/em><\/p><\/div><\/div><\/div><\/br><\/br>\n\n\n\n

Sct. J\u00f8rgens spedalskhedsg\u00e5rd<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Uden for Randers l\u00e5 de spedalskes bolig, Sct. J\u00f8rgensg\u00e5rden. Her blev byens spedalske sendt hen af deres familier, fordi de var bange for at blive smittet. Spedalskhed var en frygtelig sygdom, der ikke kunne helbredes. De syge fik sorte pletter p\u00e5 kroppen, og fingre og t\u00e6er faldt af.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 Sct. J\u00f8rgensg\u00e5rden fik de spedalske pleje og mad. De boede p\u00e5 g\u00e5rden resten af deres liv og m\u00e5tte ikke komme i t\u00e6t kontakt med raske mennesker. <\/p>\n\n\n\n

Stort set alle spedalskhedsg\u00e5rde var indviet26<\/sup><\/strong><\/strong><\/strong> til Sct. J\u00f8rgen og blev kaldt Sct. J\u00f8rgensg\u00e5rde. G\u00e5rdene havde deres eget kapel27<\/sup><\/strong><\/strong><\/strong> og kirkeg\u00e5rd. Sct. J\u00f8rgensg\u00e5rden i Randers er aldrig blevet fundet. M\u00e5ske l\u00e5 den i n\u00e6rheden af den nuv\u00e6rende S\u00f8ren M\u00f8llersgade. <\/p>\n\n\n\n

Antallet af spedalske i Danmark var ikke stort, og ved middelalderens slutning var sygdommen helt udryddet.<\/p>\n\n\n\n

\"Sct
Sct J\u00f8rgen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\n

\n\n26<\/sup> Indviet:<\/strong> Alle middelalderlige kirker var \u201dindviet\u201d eller overgivet til en helgen. P\u00e5 \u00e5rsdagen mindedes den p\u00e5g\u00e6ldende helgen ved en messe i kirken. Alle helgener kendes ved ordet sankt (m\u00e6nd) eller sankta (kvinder) foran navnet. \n\n<\/div><\/em><\/p>

\n\n27<\/sup> Kapel:<\/strong> S\u00e6rligt afsnit eller rum af kirken, kun beregnet til begravelser. Ved Sct. J\u00f8rgensg\u00e5rdene m\u00e5ske en lille bygning.\n\n<\/em><\/p><\/div><\/div><\/div><\/br><\/br>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Byens kirker og klostre<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-23","page","type-page","status-publish","hentry","post-archive"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/23"}],"collection":[{"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23"}],"version-history":[{"count":36,"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/23\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":373,"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/23\/revisions\/373"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}