{"id":370,"date":"2024-07-26T10:05:44","date_gmt":"2024-07-26T10:05:44","guid":{"rendered":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/?page_id=370"},"modified":"2024-07-26T12:10:44","modified_gmt":"2024-07-26T12:10:44","slug":"byens-kirker-og-klostre-let","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/?page_id=370","title":{"rendered":"Byens kirker og klostre (let)"},"content":{"rendered":"\n
\n
\n

Byens kirker og klostre<\/h1>\n<\/div>\n
\n

G\u00e5 til sv\u00e6r udgave<\/a><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\"Hellig\u00e5ndshuset\"
Hellig\u00e5ndshuset<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Randers var delt i tre sogne1<\/sup><\/strong>. Der l\u00e5 en sogne-kirke2<\/sup><\/strong> i hvert sogn. Ved Gr\u00e5-br\u00f8dre Kloster3<\/sup><\/strong> l\u00e5 en kloster-kirke4<\/sup><\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

Uden for Randers l\u00e5 to sm\u00e5 kirker. Den ene l\u00e5 nord for byen. Den anden l\u00e5 ved en spedalskheds-g\u00e5rd6<\/sup><\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\n\n

\n1<\/sup> Sogne:<\/strong> Et mindre omr\u00e5de. M\u00e5ske 2-3 sm\u00e5 landsbyer eller en del af en by. Sognet h\u00f8rte til en kirke og alle, der boede i sognet skulle bruge kirken og betale skat til den.<\/br> \n2<\/sup> Sogne-kirker:<\/strong> Her ser du en sogne-kirke.<\/br>\n\"En<\/br>\n<\/em><\/p><\/div>\n\n

\n3<\/sup> Gr\u00e5-br\u00f8dre Kloster:<\/strong> Her ser du en tegning af Gr\u00e5-br\u00f8dre klostret i Randers.<\/br>\"Gr\u00e5br\u00f8dre<\/br>\n5<\/sup> Kloster-kirke:<\/strong> En kloster-kirke tilh\u00f8rte klostret og blev brugt af munkene. Kloster-kirken kunne v\u00e6re bygget sammen med resten af klostret eller ligge for sig selv. <\/br>\n6<\/sup> Spedalskheds-g\u00e5rd:<\/strong> Alle spedalske blev sendt uden for byen til spedalskheds-g\u00e5rden, s\u00e5 de ikke smittede raske menne-sker. Her blev de syge passet. Der h\u00f8rte en kirke og et kapel til.<\/em><\/p><\/div><\/div><\/div><\/br><\/br>\n\n\n\n

Sct. Clemens kirke<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Sct. Clemens kirke l\u00e5 i Middel-gade. Den havde en flot ind-gang med tre s\u00f8jler af granit p\u00e5 hver side af d\u00f8ren. Kirken havde ogs\u00e5 et v\u00e5ben-hus7<\/sup><\/strong> og et t\u00e5rn.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 kirke-g\u00e5rden har man fundet en s\u00e6rlig grav. En mand p\u00e5 40-55 \u00e5r. Han havde tre muslinge-skaller syet p\u00e5 t\u00f8jet. Skallerne var fra Spanien og var pilgrims-m\u00e6rker8<\/sup><\/strong>. Manden var pilgrim9<\/sup><\/strong>. Tre gange havde han vandret til Spanien for at bede b\u00f8nner ved Sct. Jacobs hellige grav. <\/p>\n\n\n\n

\"Pilgrim
Pilgrim med Ibskaller<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\n

\n\n7<\/sup> V\u00e5ben-hus:<\/strong> V\u00e5ben-huset er den lille tilbygning l\u00e6ngst til venstre i billedet. Her skulle man l\u00e6gge sine v\u00e5ben, inden man gik ind i kirken.<\/br> \n\"V\u00e5benhus\"<\/br>\n\n8<\/sup> Pilgrims-m\u00e6rker:<\/strong> Her ser du skallerne, der kaldes Sct. Ibs skaller. Skallerne var til at sy p\u00e5 t\u00f8jet. <\/br>\n\n\"Pilgrims-m\u00e6rker\"\n\n<\/div><\/em><\/p>

\n\n9<\/sup> Pilgrim:<\/strong> Pilgrimme tog p\u00e5 en lang rejse for at bes\u00f8ge et helligt sted. <\/br>\n\n\"Pilgrimme\n\n<\/em><\/p><\/div><\/div><\/div><\/br><\/br>\n\n\n\n

Hellig\u00e5ndsbr\u00f8drenes kloster<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Hellig\u00e5nds-klostret blev bygget for over 500 \u00e5r siden. Her boede kun munke. De tog sig af byens syge og gamle mennesker samt for\u00e6ldre-l\u00f8se b\u00f8rn. Munkene bar en bl\u00e5 og hvid dragt med et s\u00e6rligt kors p\u00e5: Et kors med to tv\u00e6r-arme10<\/sup><\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

Hellig-\u00e5nds-huset, som stadig findes i Randers, er rester fra klostret. I middel-alderen var det munkenes syge-hus. Sct. Mortens kirke h\u00f8rte ogs\u00e5 til klosteret.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 Museum \u00d8stjylland i Randers kan du se en alter-kalk11<\/sup><\/strong> fra Hellig-\u00e5nds-klosteret.<\/p>\n\n\n\n

\"Sct.
Sct. Mortens kirke<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\n

\n\n10<\/sup> Korset havde to tv\u00e6r-arme:<\/strong> Sct. Morten holder korset med de to tv\u00e6r-arme. \n<\/br> \n\n\"Hellig\u00e5ndsklostrets<\/br>\n\n<\/div><\/em><\/p>

\n\n\n11<\/sup> Alter-kalk:<\/strong> Alter-kalken blev brugt til at servere vin i under alter-gang.<\/br>\n\n\"Alter-kalk\n\n<\/em><\/p><\/div><\/div><\/div><\/br><\/br>\n\n\n\n

Sct. Laurentii kirke<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Nord for byen l\u00e5 en lille by. Byen havde sin egen kirke og kirke-g\u00e5rd. Kirken har nok v\u00e6ret lille og fattig. Vi har fundet mange skeletter, hvor kirke-g\u00e5rden l\u00e5. <\/p>\n\n\n\n

\"Sct.
Sct. Laurentius kirke<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Vor Frue kloster<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

For 900 \u00e5r siden blev det f\u00f8rste kloster bygget i Randers. Det var for nonner12<\/sup><\/strong>. Klostret var stort. Her var nonnernes v\u00e6relser, et stort f\u00e6lles-k\u00f8kken, en spise-sal og en sy-skole for piger.  <\/p>\n\n\n\n

For 550 \u00e5r siden forlod de sidste nonner klosteret. Klosteret blev revet ned.<\/p>\n\n\n\n

Ved ud-gravninger har Museum \u00d8stjylland i Randers fundet potte-sk\u00e5r, smykker, syn\u00e5le og sakse. Vi ved ogs\u00e5, at der har boet en nonne i klosteret, som hed S\u00f8ster Trugundis. Hun kom fra en meget rig familie.<\/p>\n\n\n\n

\"Murstykke
Murstykke fra Sct. Peders kirke<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\n

\n\n12<\/sup> Nonne:<\/strong> Pige i nonnernes dragt.<\/br> \n\n\"Nonne\"<\/br>\n\n\n<\/div><\/em><\/p>

\n\n\n\n<\/em><\/p><\/div><\/div><\/div><\/br><\/br>\n\n\n\n

Gr\u00e5-br\u00f8drenes kloster<\/strong><\/span><\/h2>\n\n\n\n

Mod \u00f8st i Randers l\u00e5 Gr\u00e5-br\u00f8drenes kloster. Det blev bygget for ca. 770 \u00e5r siden. Munkene var tigger-munke. Det bet\u00f8d, at de levede af at tigge13<\/sup><\/strong>. Fordi munke-kutten14<\/sup><\/strong> var gr\u00e5, blev munkene kaldt de gr\u00e5 br\u00f8dre.<\/p>\n\n\n\n

For 500 \u00e5r siden smed kongen munkene ud af klosteret. Kongen byggede klosteret om til et slot og gav det til sin Dronning. Derfor kom det til at hedde Dronning-borg Slot. Det sidste af slottet blev revet ned for 300 \u00e5r siden. I dag ligger butiks-centret, Slots-centret, p\u00e5 dette sted.<\/p>\n\n\n\n

\"Gr\u00e5br\u00f8dre
Gr\u00e5br\u00f8dre kloster<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\n

\n\n13<\/sup> Tigge:<\/strong> At tigge er at bede andre om penge, t\u00f8j, mad eller andet uden at yde noget til geng\u00e6ld.<\/br> \n\n<\/div><\/em><\/p>

\n\n14<\/sup> Munkekutte:<\/strong> Her ser du en dreng i gr\u00e5-br\u00f8drenes dragt.<\/br>\n\n\"Munkekutte\"<\/br>\n\n<\/em><\/p><\/div><\/div><\/div><\/br><\/br>\n\n\n\n

Sct. J\u00f8rgens spedalskhedsg\u00e5rd<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Uden for Randers l\u00e5 de spedalskes g\u00e5rd. Den hed\u00a0Sct. J\u00f8rgens15<\/sup> <\/strong>g\u00e5rd. P\u00e5 g\u00e5rden boede de\u00a0spedalske16<\/sup><\/strong>. Her blev de passet og fik mad. De boede p\u00e5 g\u00e5rden resten af deres liv og m\u00e5tte ikke komme t\u00e6t p\u00e5 de raske udenfor. Sct. J\u00f8rgens g\u00e5rden havde et\u00a0kapel17<\/sup><\/strong>\u00a0og en kirke-g\u00e5rd.<\/p>\n\n\n\n

Vi ved ikke, hvor Sct. J\u00f8rgens g\u00e5rden i Randers l\u00e5. <\/p>\n\n\n\n

Der var ikke s\u00e5 mange spedalske i Danmark. I slutningen af middel-alderen var syg-dommen helt udryddet.<\/p>\n\n\n\n

\"Sct
Sct J\u00f8rgen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\n

\n\n15<\/sup> Sct. J\u00f8rgen:<\/strong> Sct. J\u00f8rgen var en helgen, der kunne hj\u00e6lpe mod spedalskhed. Han slog engang en drage ihjel. De fleste spedalskheds-hospitaler var indviet til ham.<\/br> \n\n16<\/sup> Spedalske:<\/strong> Spedalskhed var en frygtelig sygdom, der kom til Danmark i middel-alderen. Sygdommen kunne ikke helbredes.<\/br> \n\n<\/div><\/em><\/p>

\n\n27<\/sup> Kapel:<\/strong> Et kapel er et s\u00e6rligt afsnit eller rum af kirken, der kun er beregnet til begravelser.\n\n<\/em><\/p><\/div><\/div><\/div><\/br><\/br>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Byens kirker og klostre<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-370","page","type-page","status-publish","hentry","post-archive"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/370"}],"collection":[{"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=370"}],"version-history":[{"count":24,"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/370\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":402,"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/370\/revisions\/402"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=370"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}