{"id":405,"date":"2024-07-26T12:24:00","date_gmt":"2024-07-26T12:24:00","guid":{"rendered":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/?page_id=405"},"modified":"2025-07-01T13:31:43","modified_gmt":"2025-07-01T13:31:43","slug":"livet-i-byen-let","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/?page_id=405","title":{"rendered":"Livet i byen (let)"},"content":{"rendered":"\n
\n
\n

Livet i byen<\/h1>\n<\/div>\n
\n

G\u00e5 til sv\u00e6r udgave<\/a><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

I middel-alderen var de fleste mennesker b\u00f8nder og boede p\u00e5 landet. K\u00f8b-m\u00e6nd og h\u00e5nd-v\u00e6rkere boede i byerne. I Randers boede der i ca. 2000 mennesker.<\/p>\n\n\n\n

I middel-alderen delte man folk op i grupper efter, hvad de lavede. Munke, nonner og pr\u00e6ster var dem, der bad til Gud. Riddere og v\u00e6bnere var dem, der for-svarede landet. B\u00f8nder, h\u00e5nd-v\u00e6rkere og k\u00f8b-m\u00e6nd var dem, der arbejdede. <\/p>\n\n\n\n

\"Fiskere
Fiskere tr\u00e6kker net op<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n\n\n\n

De, der arbejdede<\/h2>\n\n\n\n

Byens h\u00e5nd-v\u00e6rkere, k\u00f8bm\u00e6nd, tjeneste-folk, svende, tiggere og deres familier var der flest af. De fleste arbejdede med handel eller h\u00e5ndv\u00e6rk. I byen levede rige og fattige folk t\u00e6t side om side. De fleste boede i lave tr\u00e6 eller ler-klinede huse. Det var kun de rige, der havde r\u00e5d til at bygge i sten.  <\/p>\n\n\n\n

\"Smedene
Smedene arbejder<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<\/br>\n\n\n\n

H\u00e5nd-v\u00e6rkeren Jes Bentsen Sko-mager <\/strong><\/h3>\n\n\n\n

For 500 \u00e5r siden levede Jes Bentsen Sko-mager. Han var sko-mager i Randers. Han syede sko til folk i byen. Vi har fundet rester efter et skomager-v\u00e6rksted1<\/sup><\/strong> i Apoteker-str\u00e6de. M\u00e5ske var det Jes Bentsen Sko-magers v\u00e6rk-sted. Ved siden af huset l\u00e5 der en stor bunke skrald. Gamle slidte sko og en masse l\u00e6der-affald var blevet smidt hen p\u00e5 m\u00f8ddingen ved siden af huset. Det samme var familiens mad-rester. <\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 billedet kan du se en skomager-familie, som de s\u00e5 ud for 700 \u00e5r siden. T\u00f8jet var lavet af uld, der blev farvet med planter fra naturen, og det kradsende meget. At sy t\u00f8j tog lang tid. Alt blev syet i h\u00e5nden med n\u00e5l og tr\u00e5d.<\/p>\n\n\n\n

Piger og drenge gik ens kl\u00e6dt, mens de var sm\u00e5. N\u00e5r de blev 7-8 \u00e5r, begyndte de at g\u00e5 kl\u00e6dt som de voksne.<\/p>\n\n\n\n

\"Skomagerfamilie
Skomagerfamilie fra udstillingen p\u00e5 Museum \u00d8stjylland<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\n

\n1<\/sup> Skomager-v\u00e6rksted:<\/strong> Skomager-v\u00e6rkstedet var det sted, hvor skomageren lavede sko. Her ser du en skomager sk\u00e6re l\u00e6der til nye sko. <\/br>\n\"Skomager-v\u00e6rksted\"\/<\/em><\/p><\/div>\n

\n<\/br><\/em><\/p><\/div><\/div><\/div><\/br>\n\n\n\n<\/br>\n\n\n\n

K\u00f8b-m\u00e6ndene<\/h3>\n\n\n\n

Der var mange k\u00f8b-m\u00e6nd i Randers. K\u00f8b-m\u00e6ndene solgte deres varer fra k\u00f8bmands-g\u00e5rde, boder, p\u00e5 torvet eller p\u00e5 markeder.<\/p>\n\n\n\n

Boder var sm\u00e5 huse eller hytter. I boderne handlede man med mad og sm\u00e5ting. <\/p>\n\n\n\n

H\u00e5nd-v\u00e6rkerne solgte ogs\u00e5 deres ting fra boder. Det kunne v\u00e6re ting som sko og kamme.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 torvet holdt man marked en gang om ugen. S\u00e5 kom b\u00f8nderne ind til byen for at s\u00e6lge k\u00f8d, korn, gr\u00f8nt-sager eller uld. K\u00f8b-m\u00e6nd og h\u00e5nd-v\u00e6rkere kom med deres kram-kister2<\/sup><\/strong>. Kisterne var fyldt med mange sp\u00e6ndende ting. G\u00f8glere og musikanter spillede og sang.<\/p>\n\n\n\n

\"Handel
Handel og boder<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\n

\n2<\/sup> Kram-kiste:<\/strong> K\u00f8b-m\u00e6ndene op-bevarede deres mest kostbare varer i store kister. <\/br>\n\"Kramkiste\"\/<\/em><\/p><\/div>\n

\n<\/br><\/em><\/p><\/div><\/div><\/div><\/br>\n\n\n\n<\/br>\n\n\n\n

Drabet p\u00e5 den rige k\u00f8bmand Niels P\u00e5ske<\/h3>\n\n\n\n

Dette er den f\u00e6le historie om drabet p\u00e5 den rige k\u00f8b-mand Niels P\u00e5ske for 550 \u00e5r siden.<\/p>\n\n\n\n

Niels boede sammen med sine to br\u00f8dre Anders og Peder. De havde bygget en stor fin k\u00f8b-mands-g\u00e5rd3<\/sup><\/strong> af munke-sten. <\/p>\n\n\n\n

I dag kan du stadig se rester af huset p\u00e5 R\u00e5dhustorvet. Det er byens \u00e6ldste hus4<\/sup><\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

En dag kom Niels op at sk\u00e6ndes med herre-manden fra Gl. Estrup. Herre-manden blev s\u00e5 gal p\u00e5 Niels, at han trak sit sv\u00e6rd og slog Niels ihjel. <\/p>\n\n\n\n

For-valteren p\u00e5 Gl. Estrup m\u00f8dte op i retten med en masse guld. Han k\u00f8bte sin herre fri, og p\u00e5 den m\u00e5de slap herre-manden for at blive hals-hugget.  <\/p>\n\n\n\n

Historien blev siden fortalt i en folke-vise5<\/sup><\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

\"P\u00e5skes\u00f8nnernes
P\u00e5skes\u00f8nnernes G\u00e5rd<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\n

\n\n2<\/sup> K\u00f8b-mands-g\u00e5rd:<\/strong> K\u00f8b-m\u00e6ndene boede p\u00e5 en g\u00e5rd inde i byen. Her var b\u00e5de butik, lager og stalde. Derfor kalder man det en k\u00f8b-mands-g\u00e5rd.\n<\/br>\n3<\/sup> \u00c6ldste hus:<\/strong> Her ser du Randers\u2019 \u00e6ldste hus. Det blev bygget i 1463 \u2013 alts\u00e5 for over 550 \u00e5r siden.\n<\/br>\n\n<\/em><\/p><\/div>\n\n

\n

\n\n2<\/sup> Folke-vise:<\/strong> En folke-vise er en sang om noget, der er sket i virkeligheden. En god historie blev tit til en sang, som en vise-sanger gik rundt og sang for folk. Men det var ikke altid helt sandt, det de sang. Her f\u00e5r du folke-visen om Niels P\u00e5ske.\n<\/br>\n\n<\/br><\/em><\/p><\/div><\/div><\/div><\/br>\n\n\n\n

\n\n\n\n

De, der bad<\/h2>\n\n\n\n

Munke og nonner boede i klostre. Nogle klostre var for munke og andre for nonner. Munke og nonner m\u00e5tte ikke gifte sig og f\u00e5 b\u00f8rn. De brugte al deres tid p\u00e5 at arbejde og bede.<\/p>\n\n\n\n

Klostrene havde marker og haver. Her dyrkede de korn og gr\u00f8nt-sager. <\/p>\n\n\n\n

Munke og nonner hjalp ogs\u00e5 de fattige og syge.<\/p>\n\n\n\n

\"Byens
Byens mennesker<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Nonnen Inge Jakobs-datter<\/strong><\/p>\n\n\n\n

For 700 \u00e5r siden levede S\u00f8ster Inge Jakobs-datter i et af klostrene i Randers. Her levede hun sammen med andre nonner. S\u00f8ster Inge levede et stille liv bag klostres mure. Hun gik i kirke og bad mange gange i l\u00f8bet af et d\u00f8gn b\u00e5de om dagen og om natten.<\/p>\n\n\n\n

\"Pige
Pige i nonnedragt<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Udgravning af S\u00f8ster Inges kloster <\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vi har fundet mange ting, som har tilh\u00f8rt nonnerne. Mange af nonnerne kom fra rige familier og havde f\u00e5et b\u00e5de smykker, b\u00f8ger og skrin med sig, da de blev optaget i klosteret. Vi har fundet en lille s\u00f8lv-broche med lilla glas-perler. Smykket var ret slidt, da det blev tabt. M\u00e5ske har det v\u00e6ret S\u00f8ster Inges.<\/p>\n\n\n\n

\"Brochen\"
Brochen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n\n\n\n

De, der for-svarede landet<\/h2>\n\n\n\n

Kongens dygtige krigere var riddere og v\u00e6bnere. De hjalp kongen med at forsvare landet og skulle g\u00e5 i krig, n\u00e5r kongen befalede det. Som l\u00f8n fik ridderne jord og slap for at betale skat til kongen. I stedet skulle de selv s\u00f8rge for hest, rustning og v\u00e5ben. <\/p>\n\n\n\n

Ridderne og v\u00e6bnerne kom fra rige familier. Ridderne kom fra finere familier end v\u00e6bnerne.<\/p>\n\n\n\n

\"Kongen
Kongen skal give ridderslaget til kn\u00e6lende ridder<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Bystyret<\/strong><\/span><\/p>\n\n\n\n

Byen blev styret af et by-r\u00e5d. Det var kun rige k\u00f8b-m\u00e6nd, der sad i byr\u00e5det. Kongens mand i byen var by-fogeden6<\/sup><\/strong>. Han opkr\u00e6vede skat7<\/sup><\/strong> for kongen.<\/p>\n\n\n\n

\"Byens
Byens segl med to borgmestre<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\n

\n\n6<\/sup> By-fogeden:<\/strong> By-fogeden var den \u00f8verste af kongens m\u00e6nd i byen. Han s\u00f8rgede for at kongens love blev overholdt og passede p\u00e5 kongens ejen-dom i byen.\n<\/br>\n\n<\/em><\/p><\/div>\n\n

\n

\n\n7<\/sup> Skat:<\/strong> Skat var penge, som folk i byen skulle betale til kongen. Her ser du en m\u00f8nt fra middelalderen. Den er p\u00e5 st\u00f8rrelse med en 1-krone.\n<\/br>\n\n\"Middelaldermont\"\/\n\n<\/br><\/em><\/p><\/div><\/div><\/div><\/br>\n\n\n\n

Rigs-hof-mesteren8<\/sup> Mogens G\u00f8ye <\/strong><\/span><\/p>\n\n\n\n

Rigs-hof-mester Mogens G\u00f8ye h\u00f8rte, at Randers var truet af et angreb. Skipper Klement9<\/sup><\/strong> og hans h\u00e6r n\u00e6rmede sig fra nord. Mogens G\u00f8ye befalede derfor, at byen skulle be-f\u00e6stes10<\/sup><\/strong>. <\/p>\n\n\n\n

By-portene blev lukket, og vinde-broerne11<\/sup><\/strong> blev hejst op. En vold og vold-grav12<\/sup><\/strong> samt en solid ring-mur13<\/sup><\/strong> rundt om byen holdt fjenden ude. Soldaterne inde i byen var blevet ud-rustet med nye v\u00e5ben14<\/sup><\/strong>. Niels Sv\u00e6rd-feger i Dyt-m\u00e6rsken havde lavet over 100 gode sv\u00e6rd15<\/sup><\/strong> og spyd. Efter en uge gav fjenden op. Det siges, at de drak sig fulde i det ber\u00f8mte gode Buur-\u00f8l, der blev brygget i Randers. De havde fundet \u00f8llet i en k\u00e6lder i et hus uden for voldene. Alle huse uden for volden havde de \u00f8delagt og br\u00e6ndt.<\/p>\n\n\n\n

Kongen sendte f\u00e5 dage senere et takke-brev til byen med ros for det fine forsvar af Randers by. <\/p>\n\n\n\n

\"Belejret
Belejret by under angreb<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\n

\n\n8<\/sup> Rigs-hof-mesteren:<\/strong> Rigs-hof-mesteren var den \u00f8verste af kongens m\u00e6nd i hele landet. Her ses rigs-hof-mester Mogens G\u00f8yes grav-sten.\n<\/br>\n\n\"Mogens<\/br>\n\n9<\/sup> Skipper Klement:<\/strong> Han kom fra Nordjylland og havde rejst b\u00f8nderne til opr\u00f8r mod adelen og kong Christian den 3. De br\u00e6ndte adelens g\u00e5rde af. To \u00e5r efter angrebet p\u00e5 Randers blev Klement fanget og halshugget.\n<\/br>\n\n10<\/sup> Be-f\u00e6ste:<\/strong> N\u00e5r man bef\u00e6ster en by, bygger man en f\u00e6stning rundt om byen, s\u00e5 angribere ikke kunne komme ind. En bef\u00e6stning bestod af flere dele: byporte, vinde-bro, vold og vold-grav, ringmur og t\u00e5rne. Soldater holdt vagt ved bef\u00e6stningen b\u00e5de nat og dag.\n<\/br>\n\n11<\/sup> Vindebro:<\/strong> En vinde-bro er en bro af tr\u00e6, som kunne vippes eller hejses op i den ene ende, s\u00e5 ingen kunne komme over.\n<\/br>\n\n12<\/sup> Vold og voldgrav:<\/strong> Vold-graven var en meget bred og dyb gr\u00f8ft, ofte med vand i. Volden var lavet af jorden fra voldgraven. Her ser du en voldgrav.<\/br>\n\n\"Voldgrav\"\/<\/br>\n\n<\/em><\/p><\/div>\n\n

\n

\n\n13<\/sup> Ringmur:<\/strong> En ring-mur er en mur af mursten. S\u00e5 tyk man ikke kunne skyde igennem den, og s\u00e5 h\u00f8j man ikke kunne klatre over den.\n<\/br>\n\n14<\/sup> V\u00e5ben:<\/strong> De mest brugte v\u00e5ben i middel-alderen var spyd, lanse, dolk, k\u00f8ller og sv\u00e6rd. Desuden havde man bue og pil samt arm-br\u00f8st, der ogs\u00e5 sk\u00f8d med pile.<\/br>\n\n\"V\u00e5ben\"\/<\/br>\n\n15<\/sup> Sv\u00e6rd:<\/strong> Her ser du det sv\u00e6rd, den hjelm og den ring-brynje, du kan pr\u00f8ve p\u00e5 Museum \u00d8stjylland i Randers.\n<\/br>\n\n\"V\u00e5ben<\/br>\n\n<\/br><\/em><\/p><\/div><\/div><\/div><\/br>\n\n\n\n

V\u00e6bneren Niels Ebbesen<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Den jyske v\u00e6bner Niels Ebbesen ankom i 1340 ved nattetide til Randers med 47 af sine f\u00f8lge-svende. Niels var p\u00e5 jagt efter den tyske greve Gerhard, der havde besat Jylland med sine 4000 soldater.<\/p>\n\n\n\n

Niels tr\u00e6ngte ind til greven og huggede hovedet af ham. Nu gjaldt det bare om at komme v\u00e6k. Med grevens soldater i h\u00e6lene, flygtede Niels og hans m\u00e6nd ud af byen og videre over Randers bro. Da de var kommet over broen, kastede Niels\u2019 m\u00e6nd plan-kerne af broen, s\u00e5 grevens soldater m\u00e5tte opgive for-f\u00f8lgelsen. Niels og hans m\u00e6nd undslap, og grevens soldater vendte hjem til Tyskland. Jylland var atter frit.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan lyder helte-historien om Niels Ebbesen. I virkelighed var det ikke drabet p\u00e5 grev Gerhard, der befriede Jylland. Allerede f\u00f8r greven d\u00f8de, var det aftalt, at Jylland skulle leveres tilbage til danskerne. Men historien er god og er siden blevet fortalt igen og igen.<\/p>\n\n\n\n

\"Niels
Statue af Niels Ebbesen. Statuen st\u00e5r midt p\u00e5 R\u00e5dhustorvet i Randers.<\/figcaption><\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Livet i byen<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-405","page","type-page","status-publish","hentry","post-archive"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/405"}],"collection":[{"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=405"}],"version-history":[{"count":25,"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/405\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":576,"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/405\/revisions\/576"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=405"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}