{"id":9,"date":"2020-04-02T17:18:47","date_gmt":"2020-04-02T17:18:47","guid":{"rendered":"http:\/\/randersimiddelalderen.dk\/?page_id=9"},"modified":"2025-08-04T20:24:18","modified_gmt":"2025-08-04T20:24:18","slug":"livet-i-byen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/?page_id=9","title":{"rendered":"Livet i byen"},"content":{"rendered":"\n
\n
\n

Livet i byen<\/h1>\n<\/div>\n
\n

G\u00e5 til let udgave<\/a><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

I middelalderen var langt de fleste mennesker b\u00f8nder, som boede i sm\u00e5 landsbyer p\u00e5 landet. I byerne levede de fleste af handel, h\u00e5ndv\u00e6rk, fiskeri og landbrug. Kun ganske f\u00e5 var rige. I middelalderen delte man folk op i grupper, der blev kaldt st\u00e6nder. B\u00f8nder, h\u00e5ndv\u00e6rkere, tjenestefolk, tiggere og k\u00f8bm\u00e6nd med deres familier tilh\u00f8rte gruppen af dem, der arbejdede.<\/p>\n\n\n\n

Munke, nonner1<\/sup><\/strong><\/strong> og pr\u00e6ster tilh\u00f8rte gruppen af dem, der bad til Gud. Kongen, byfogeden2<\/sup><\/strong>, riddere3<\/sup><\/strong> og v\u00e6bnere4<\/sup><\/strong> med deres familier tilh\u00f8rte gruppen, der forsvarede landet.<\/p>\n\n\n\n

Randers var i middelalderen en mellemstor by. Her boede ca. 2000 mennesker. <\/p>\n\n\n\n

\"Fiskere
Fiskere tr\u00e6kker net op<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\n

1<\/sup> Munke og nonner:<\/strong> Mennesker, der havde viet deres liv til Gud. Man var p\u00e5 pr\u00f8ve, inden man\naflagde klosterl\u00f8ftet om at leve i klostret resten af sit liv. Dreng i Hellig\u00e5ndsbr\u00f8drenes dragt.<\/br>\n\"Munke<\/br>\n\n2<\/sup> Byfogeden:<\/strong> Var den \u00f8verste af kongens m\u00e6nd i byen. Han s\u00f8rgede for at kongens love blev overholdt, opkr\u00e6vede skat af borgerne og passede p\u00e5 kongens ejendom i byen.\n<\/em><\/p><\/div>

\n3<\/sup> Riddere:<\/strong> De var dygtige krigere, der havde lovet at v\u00e6re tro mod kongen. De tog med kongen i krig og s\u00f8rgede selv for hest og v\u00e5ben. Derfor kom de altid fra de rige familier. Ridderen var finere end v\u00e6bneren. <\/br>\n\"Riddere\"\/<\/br>\n\n\n4<\/sup> V\u00e6bneren:<\/strong> N\u00e6rmest ligesom en ridder, men v\u00e6bneren kom fra en mindre fin familie. Udrustningen og dragten var m\u00e5ske mindre fin, men v\u00e5bnene var de samme. \n<\/em><\/p><\/div><\/div><\/div><\/br>\n\n\n\n

\n\n\n\n

De, der arbejdede<\/h2>\n\n\n\n

Byens h\u00e5ndv\u00e6rkere, k\u00f8bm\u00e6nd, tjenestefolk, svende, tiggere og deres familier var der flest af. De fleste arbejdede med handel eller h\u00e5ndv\u00e6rk. I byen levede rig og fattig t\u00e6t side om side. De fleste boede i lave tr\u00e6 eller lerklinede huse. Det var kun de rige, der havde r\u00e5d til at bygge i sten. <\/p>\n\n\n\n

\"Smedene
Smedene arbejder<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<\/br>\n\n\n\n

H\u00e5ndv\u00e6rkeren Jes Bentsen Skomager <\/strong><\/h3>\n\n\n\n

For ca. 500 \u00e5r siden levede Jes Bentsen Skomager, som var skomager i Randers. Han levede af at sy sko til folk i byen. Vi har fundet rester efter et skomagerv\u00e6rksted i Apotekerstr\u00e6de, m\u00e5ske var det lige her, Jes Bentsen Skomager boede og havde sit v\u00e6rksted.<\/p>\n\n\n\n

Skomagerens hus var i bindingsv\u00e6rk5<\/sup><\/strong>. Gamle slidte sko og en masse l\u00e6deraffald blev smidt hen p\u00e5 m\u00f8ddingen ved siden af huset sammen med familiens madrester. Madresterne fort\u00e6ller noget om den mad familien spiste. Vi kan se, at de har spist \u00e6g, kylling, n\u00f8dder, oksek\u00f8d, fl\u00e6skesteg, lam og en del fisk.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 billedet kan du se en skomagerfamilie, som de s\u00e5 ud for 700 \u00e5r siden. Deres t\u00f8jstil er typisk for en h\u00e5ndv\u00e6rkerfamilie i middelalderen. T\u00f8jet var lavet af uld, der blev farvet med planter fra naturen, og det kradsende meget. At sy t\u00f8j i middelalderen var noget, der tog lang tid. Symaskinen var ikke opfundet, s\u00e5 alt blev syet i h\u00e5nden med n\u00e5l og tr\u00e5d.<\/p>\n\n\n\n

Piger og drenge gik ens kl\u00e6dt, mens de var sm\u00e5. N\u00e5r de blev 7-8 \u00e5r, begyndte de at g\u00e5 kl\u00e6dt som de voksne.<\/p>\n\n\n\n

\"Skomagerfamilie
Skomagerfamilie fra udstillingen p\u00e5 Museum \u00d8stjylland<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\n

5<\/sup> Bindingsv\u00e6rk:<\/strong> Bindingsv\u00e6rkshus fra Randers o. 1540.<\/br>\n\n<\/em><\/p><\/div>

\n\"Bindingsv\u00e6rk\"\/<\/br>\n \n<\/em><\/p><\/div><\/div><\/div><\/br>\n\n\n\n<\/br>\n\n\n\n

K\u00f8bm\u00e6ndene<\/h3>\n\n\n\n

Handel var det vigtigste erhverv for byen, s\u00e5 derfor var mange af indbyggerne k\u00f8bm\u00e6nd. K\u00f8bm\u00e6ndene solgte deres varer fra k\u00f8bmandsg\u00e5rde, boder, p\u00e5 torvet eller p\u00e5 markeder.<\/p>\n\n\n\n

En gang om ugen holdt byen torvedag. S\u00e5 vrimlede byen med mennesker. <\/p>\n\n\n\n

K\u00f8bm\u00e6nd kom med deres kramkister6<\/sup><\/strong> fyldt med varer fra udlandet. Det kunne f.eks. v\u00e6re dyre krydderier og kostbare silkestoffer. <\/p>\n\n\n\n

B\u00f8nderne kom ind fra landet for at s\u00e6lge korn, gr\u00f8ntsager og uld, men de kom ogs\u00e5 for at k\u00f8be varer fra byens h\u00e5ndv\u00e6rkere. G\u00f8glere og musikanter s\u00f8rgede for underholdningen.<\/p>\n\n\n\n

I Randers var der torvehandel flere steder, men R\u00e5dhustorvet er nok det \u00e6ldste.<\/p>\n\n\n\n

Der blev ogs\u00e5 handlet fra boder. Boderne var sm\u00e5 huse eller hytter. I boderne blev der handlet med dagligvarer7<\/sup><\/strong> og h\u00e5ndv\u00e6rksprodukter8<\/sup><\/strong>. I Randers ved vi, at der har v\u00e6ret boder i Torvegade, N\u00f8rregade, Kirkegade og i Middelgade men sikkert ogs\u00e5 flere andre steder.<\/p>\n\n\n\n

\"Handel
Handel og boder<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\n

6<\/sup> Kramkister:<\/strong> Kister hvor k\u00f8bm\u00e6ndene gemte s\u00e6rlige varer til salg.<\/br>\n\"Kramkister\"\/<\/br>\n\n7<\/sup> Dagligvarer:<\/strong> Madvarer og sm\u00e5ting til husholdningen. Lidt ligesom det vi k\u00f8ber i supermarkedet i dag.\n<\/em><\/p><\/div>

\n8<\/sup> H\u00e5ndv\u00e6rksprodukter:<\/strong> De ting, som h\u00e5ndv\u00e6rkerne fremstiller. Det kan v\u00e6re ting til salg som fx sko,\nt\u00f8nder, kamme, knive m.m. men ogs\u00e5 bygning af huse, reparationer osv. Her ses kamme. \n <\/br>\n\"H\u00e5ndv\u00e6rksprodukter\"\/<\/br>\n \n<\/em><\/p><\/div><\/div><\/div><\/br>\n\n\n\n<\/br>\n\n\n\n

Drabet p\u00e5 den rige k\u00f8bmand Niels P\u00e5ske<\/h3>\n\n\n\n

Dette er den sandf\u00e6rdige historie om drabet p\u00e5 den rige k\u00f8bmand Niels P\u00e5ske i 1468.<\/p>\n\n\n\n

Niels boede sammen med sine to br\u00f8dre Anders og Peder i et stort hus p\u00e5 hovedgaden i Randers. Der var ingen tvivl om, at det gik br\u00f8drene P\u00e5ske s\u00e6rdeles godt. De havde bygget en stor fin k\u00f8bmandsg\u00e5rd, der var s\u00e5 stor, at ingen i byen havde set dets mage. Huset, som var 12 meter langt og i tre etager, var bygget i store r\u00f8de munkesten. Ikke ret mange andre end kirken og klostrene havde r\u00e5d til at bygge med munkesten9<\/sup><\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

En dag kom Niels op at sk\u00e6ndes med adelsmanden Lave Brok fra herreg\u00e5rden Gl. Estrup. Lave Brok blev s\u00e5 gal, at han trak sit sv\u00e6rd og stak Niels i siden, s\u00e5 han d\u00f8de. Niels\u00b4 to br\u00f8dre, Anders og Peder, blev meget vrede og kr\u00e6vede erstatning for tabet af deres bror. <\/p>\n\n\n\n

I middelalderen kunne man k\u00f8be sig fri for mord og p\u00e5 den m\u00e5de undg\u00e5 at blive henrettet ved halshugning, og Lave Brok var en rig adelsmand, s\u00e5 han reddede sit liv ved at betale en stor sum penge til Anders og Peder. <\/p>\n\n\n\n

Niels, Anders og Peders\u2019 flotte hus st\u00e5r der endnu \u2026 i hvert fald resterne af det. Du kan se det p\u00e5 R\u00e5dhustorvet. Det er byens \u00e6ldste hus.<\/p>\n\n\n\n

Vi kender historien fra den retssag, der blev holdt, og fordi der blev skrevet en folkevise10<\/sup><\/strong> om mordet. <\/p>\n\n\n\n

\"P\u00e5skes\u00f8nnernes
P\u00e5skes\u00f8nnernes G\u00e5rd<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\n

9<\/sup> R\u00f8de munkesten:<\/strong> Til h\u00f8jre ser du almindelige mursten. Til venstre er de store munkesten.<\/br>\n\"R\u00f8de<\/br><\/em><\/p><\/div>

\n\n10<\/sup> Folkevisen:<\/strong><\/br> \nDe paaskes\u00f8nner lader bygge et hus<\/br>\nmidt p\u00e5 Randers gade:<\/br>\nJeg saa aldrig saa h\u00f8jt et hus<\/br>\ni alle mine livs dage.<\/br>\nDe Paaskes\u00f8nner forbygger alle borrig<\/br>\n<\/br>\nDer er paa det samme hus<\/br>\nfemten h\u00f8je loft,<\/br>\nknappen er af det r\u00f8de guld,<\/br>\nden skinner over mur og toft.<\/br>\n<\/br>\nDet var Nilus Paaskes\u00f8n,<\/br>\nhan gaar p\u00e5 Randers gade,<\/br>\nk\u00f8bte han op baade mel og malt,<\/br>\nihvad de b\u00f8nder de havde.<\/br>\n<\/br>\nGav han fire mark for en ko<\/br>\nog fem mark for en stud,<\/br>\nalt det fed\u2019 i meget land,<\/br>\ndet driver han s\u00f8nder ud.<\/br>\n<\/br>\nDet var Nilus Paaskes\u00f8n,<\/br>\nhan rider i Rosenlund,<\/br>\nm\u00f8dte hannem unge hr. Lave Brok<\/br>\nalt i saa ond en stund.<\/br>\n<\/br>\n\u201dH\u00f8r du Nilus Paaskes\u00f8n,<\/br>\nog hvi rider du her?<\/br>\nhvi est du ikke i K\u00f8benhavn<\/br>\nmig for Kongen at k\u00e6r\u2019<\/br>\n<\/br>\nJeg var mig i Helsing\u00f8r<\/br>\nmine \u00f8ksen solgte jeg der.<\/br>\nKongen er i K\u00f8benhavn.<\/br>\nJeg kommer hannem aldrig n\u00e6r.<\/br>\n<\/br>\nSaa vel tror jeg vor unge konge<\/br>\nOg saa hin rige hr. Ott,<\/br>\nSom jeg g\u00f8r eder hr. Lave Brok.<\/br>\nI g\u00f8r mig ikke andet end godt.<\/br>\n<\/br>\nDet var unge hr. Lave Brok<\/br>\nhan sit sv\u00e6rd uddrog,<\/br>\ndet var Nilau Paaskes\u00f8n,<\/br>\nHan s\u00f8nder i midjen hug.<\/br>\n<\/br>\nNu ligger Nilus Paaskes\u00f8n<\/br>\nhan ligger i Lunden d\u00f8d,<\/br>\ndet kosted hr. Lave Brok<\/br>\nbaade penge og guld saa r\u00f8d.<\/br>\nDe Paaskes\u00f8nner forbygger alle borrig.<\/br>\n<\/br>\n \n<\/em><\/p><\/div><\/div><\/div><\/br>\n\n\n\n

\n\n\n\n

De, der bad<\/h2>\n\n\n\n

Troen bet\u00f8d meget for menneskene i middelalderen. Man byggede derfor flere tusinde kirker, s\u00e5 folk let kunne komme til at bede til Gud og Jesus. Mange af kirkerne findes stadig. <\/p>\n\n\n\n

I Randers var der 6 kirker i middelalderen, men kun den store Sct. Mortens kirke eksisterer i dag. Nogle af byens kirker havde ogs\u00e5 et kloster. I klostrene11<\/sup><\/strong> boede munke og nonner12<\/sup><\/strong>. De levede deres liv inde p\u00e5 klostret og havde ikke ret meget kontakt med verden udenfor. De havde viet hele deres liv til Gud og havde derfor aflagt l\u00f8fte om at leve i fattigdom, lydighed og kyskhed13<\/sup><\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

\"Byens
Byens mennesker<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\n

11<\/sup> Klostrene:<\/strong> Der var tre klostre i Randers. Vor Frue nonnekloster, Gr\u00e5br\u00f8dre kloster og Hellig\u00e5ndsklostret. De to sidste var for munke.<\/br>\n12<\/sup> Munke og nonner:<\/strong> Mennesker, der havde viet deres liv til Gud. Man var p\u00e5 pr\u00f8ve, inden man\naflagde klosterl\u00f8ftet om at leve i klostret resten af sit liv. Her ses en dreng i gr\u00e5br\u00f8drenes dragt.\n<\/br>\n\"Munke<\/br>\n<\/em><\/p><\/div>

\n13<\/sup> Kyskhed:<\/strong> Munke og nonner m\u00e5tte ikke have k\u00e6rester, blive gift eller f\u00e5 b\u00f8rn.\n\n<\/br>\n \n<\/em><\/p><\/div><\/div><\/div><\/br>\n\n\n\n

Nonnen Inge Jakobsdatter<\/strong><\/p>\n\n\n\n

S\u00f8ster Inge Jakobsdatter levede for 700 \u00e5r siden i et af klostrene i Randers. Hun levede sammen med andre nonner, der lige som hende havde viet deres liv til Gud. En nonne m\u00e5tte ikke gifte sig eller f\u00e5 b\u00f8rn. S\u00f8ster Inge levede et stille liv med b\u00f8n og arbejde. Hun var kl\u00e6dt i en sort og hvid ordensdragt. <\/p>\n\n\n\n

S\u00f8ster Inge m\u00e5tte leve efter ganske bestemte regler. Det bet\u00f8d, at hun hver dag lavede det samme. I l\u00f8bet af dagen brugte hun 3\u00bd time p\u00e5 messe14<\/sup><\/strong>, \u00bd time p\u00e5 sangl\u00e6re og 4 timer p\u00e5 l\u00e6sning. Derudover skulle hun arbejde i 6\u00bd time. Hun m\u00e5tte sove i 8\u00bd time, og s\u00e5 var der en time tilbage at spise i.<\/p>\n\n\n\n

\"Pige
Pige i nonnedragt<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Udgravning af S\u00f8ster Inges kloster <\/strong><\/p>\n\n\n\n

Museum \u00d8stjylland har udgravet dele af det kloster, hvor S\u00f8ster Inge boede. Vi har fundet b\u00e5de bygninger og mange ting, der har tilh\u00f8rt nonnerne. Mange af nonnerne kom fra rige familier og havde f\u00e5et b\u00e5de smykker, b\u00f8ger og skrin med sig, da de blev optaget i klosteret. Noget af det arbejde, nonnerne udf\u00f8rte, var at brodere og sy. Vi har fundet syn\u00e5le og sakse samt utallige pyntebeslag15<\/sup><\/strong> til b\u00f8ger, skrin og t\u00f8j. Nogle af disse beslag er belagt med guld.<\/p>\n\n\n\n

Et af de smykker, vi har fundet, er en lille s\u00f8lvbroche med lilla glasperler. Brochen er 750 \u00e5r gammel. Den var ret slidt, da den blev tabt. Hvem ved, m\u00e5ske har den tilh\u00f8rt S\u00f8ster Inge. <\/p>\n\n\n\n

\"Brochen\"
Brochen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\n

14<\/sup> Messe:<\/strong> Messen er det samme som gudstjeneste.<\/br>\n\n\n<\/em><\/p><\/div>

\n15<\/sup> Pyntebeslag:<\/strong> Pynt til fx tasker, skrin, kamme. <\/br>\n\"Pyntebeslag\"\/<\/br>\n \n<\/em><\/p><\/div><\/div><\/div><\/br>\n\n\n\n

\n\n\n\n

De, der forsvarede landet<\/h2>\n\n\n\n

Kongens dygtige krigere var riddere og v\u00e6bnere. De forsvarede landet mod fjendtlige tropper og havde svoret troskab, s\u00e5 de m\u00f8dte op til krigstjeneste, n\u00e5r kongen befalede det. Som betaling fik ridderne jord og slap for at betale skat. Til geng\u00e6ld skulle de selv s\u00f8rge for hest, rustning og v\u00e5ben. Det var selv sagt dyrt udstyr, hvilket bet\u00f8d, at alle ridderne og v\u00e6bnerne kom fra rige familier. Selvom ridderne og v\u00e6bnerne boede p\u00e5 landet p\u00e5 deres store g\u00e5rde, kom de ofte til byen for at handle.<\/p>\n\n\n\n

Der var forskel p\u00e5 riddere og v\u00e6bnere. Ridderen havde kn\u00e6lende modtaget kongens ridderslag, f\u00e5et sp\u00e6ndt et gyldent b\u00e6lte om livet og f\u00e5et gyldne sporer p\u00e5 f\u00f8dderne. V\u00e6bneren havde ikke modtaget ridderslaget. Selvom han var en dygtig kriger, kom han bare ikke fra en familie, der var fin nok.<\/p>\n\n\n\n

\"Kongen
Kongen skal give ridderslaget til kn\u00e6lende ridder<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Byens styre<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Byen skulle have tilladelse af kongen, f\u00f8r den m\u00e5tte kalde sig by. Det var ogs\u00e5 kongen, der gav byerne k\u00f8bstadsrettigheder16<\/sup><\/strong>. Til geng\u00e6ld betalte byerne skatter, afgifter og told til kongen.<\/p>\n\n\n\n

Kongens repr\u00e6sentant i byen var byfogden17<\/sup><\/strong>. Hans opgave var at opkr\u00e6ve skat18<\/sup><\/strong> og b\u00f8der til kongen<\/p>\n\n\n\n

Til daglig blev byen styret af et byr\u00e5d med to borgmestre og otte r\u00e5dm\u00e6nd. N\u00e6sten alle medlemmerne i r\u00e5det kom fra rige k\u00f8bmandsfamilier. <\/p>\n\n\n\n

\"Byens
Byens segl med to borgmestre<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\n

16<\/sup> K\u00f8bstadsrettigheder:<\/strong> Den s\u00e6rlige aftale borgmestrene lavede med kongen om byens eneret til handel p\u00e5 hele egnen, fritagelse for skat (ligesom moms) p\u00e5 visse ting, love for byen m.m. De \u00e6ldst bevarede fra Randers er fra 1302.<\/br>\n\"K\u00f8bstadsrettigheder\"\/<\/br>\n\n\n<\/em><\/p><\/div>

\n17<\/sup> Byfogeden:<\/strong> Var den \u00f8verste af kongens m\u00e6nd i byen. Han s\u00f8rgede for, at kongens love blev overholdt, opkr\u00e6vede skat af borgerne og passede p\u00e5 kongens ejendom i byen.<\/br>\n18<\/sup> Skat:<\/strong> En afgift, der skulle betales enten i med penge eller med materialer s\u00e5som korn. Her er en middelalderlig m\u00f8nt. Den er p\u00e5 st\u00f8rrelse med en 1-krone. <\/br>\n\n \n<\/em><\/p><\/div><\/div><\/div><\/br>\n\n\n\n

Den dygtige rigshofmester Mogens G\u00f8ye<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I 1534 h\u00e6rgede Nordjyske opr\u00f8rere19<\/sup><\/strong>, ledet af Skipper Klement20<\/sup><\/strong>, Nordjylland. De angreb herreg\u00e5rde og br\u00e6ndte byer p\u00e5 deres vej. Adelen og deres folk flygtede foran opr\u00f8rerne sydp\u00e5 til Randers. <\/p>\n\n\n\n

Den dygtige ridder Mogens G\u00f8ye var blevet udn\u00e6vnt til rigshofmester21<\/sup><\/strong>. Han ejede en herreg\u00e5rd, men boede ogs\u00e5 i Randers. Da han h\u00f8rte om Skipper Klements h\u00e6rgen i Nordjylland, befalede han, at Randers skulle bef\u00e6stes22<\/sup><\/strong>. V\u00e6bnerne Ove Lunge og Peder Ebbesen s\u00f8rgede for, at dette skete.<\/p>\n\n\n\n

Opr\u00f8rsh\u00e6ren kom som ventet og l\u00e5 nord for byen. Alle byporte var lukket, og vindebroerne var oppe. Fjenden kunne ikke komme over volden, voldgraven og den solide ringmur, der var hele vejen rundt om Randers.<\/p>\n\n\n\n

Soldaterne inde i byen var blevet udrustet med nye v\u00e5ben. Niels Sv\u00e6rdfeger i Dytm\u00e6rsken havde leveret over 100 gode sv\u00e6rd23<\/sup><\/strong> og spyd til byens forsvar.<\/p>\n\n\n\n

Belejringen24<\/sup><\/strong> varede ikke l\u00e6nge. Allerede en uge senere trak opr\u00f8rerne sig tilbage til Aalborg. Heldigvis kom de ikke ind i Randers, men de br\u00e6ndte alle husene udenfor voldene af.\u00a0<\/p>\n\n\n\n

Det siges, at fjenden drak sig fuld i den ber\u00f8mte, gode Buur-\u00f8l, der blev brygget i Randers.  <\/p>\n\n\n\n

Kongen sendte et takkebrev til byen med ros for det fine forsvar af Randers by. Borgene uden for byen fik besked p\u00e5 at flytte inden for voldene, og de slap for at betale skat i to \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

\"Belejret
Belejret by under angreb<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\n

19<\/sup> Nordjyske opr\u00f8rere:<\/strong> Opr\u00f8rsh\u00e6ren bestod mest af b\u00f8nder, der ikke ville have adel og konge over sig. De var ikke s\u00e6rligt dygtige krigere, men de var mange.<\/br>\n20<\/sup> Skipper Klement:<\/strong> Han kom fra Nordjylland og havde rejst b\u00f8nderne til opr\u00f8r mod adelen og kong Christian den 3. De br\u00e6ndte adelens g\u00e5rde af. To \u00e5r efter angrebet p\u00e5 Randers blev Klement fanget og halshugget.<\/br>\n21<\/sup> Rigshofmester:<\/strong> Var den \u00f8verste af alle i hele landet undtagen kongen. Han var kongens stedfortr\u00e6der. Her ses Mogens G\u00f8yes gravsten. <\/br>\n\"Rigshofmester\"\/<\/br>\n22<\/sup> Bef\u00e6ste:<\/strong> At lave en f\u00e6stning rundt om byen, s\u00e5 angribere ikke kunne komme ind. En bef\u00e6stning\nbestod af flere dele: byporte, vindebro, vold og voldgrav, ringmur og t\u00e5rne. Samtidig blev der holdt vagt b\u00e5de nat og dag.\n<\/br>\n\n<\/em><\/p><\/div>

\n\n23<\/sup> Sv\u00e6rd:<\/strong> Her ser du hjelm, stridshandsker og sv\u00e6rd. <\/br>\n\"Sv\u00e6rd\"\/<\/br>\n24<\/sup> Belejring:<\/strong> At st\u00e5 uden for byen, is\u00e6r ved portene, og forhindre folk i at komme ud af byen. Belejrerne truede med at skyde alle, der fors\u00f8gte at komme ud af byen.\n<\/br>\n \n<\/em><\/p><\/div><\/div><\/div><\/br>\n\n\n\n

V\u00e6bneren Niels Ebbesen<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Den jyske v\u00e6bner Niels Ebbesen ankom i 1340 ved nattetide til Randers med 47 af sine f\u00f8lgesvende. Niels var p\u00e5 jagt efter den tyske greve Gerhard, der havde besat Jylland med sine 4000 soldater.<\/p>\n\n\n\n

Niels tr\u00e6ngte ind i grevens logi og huggede hovedet af ham. Nu gjaldt det bare om at komme v\u00e6k. Med grevens soldater i h\u00e6lene, flygtede Niels og hans m\u00e6nd ud af byen og videre over Randers bro. Da de var kommet over broen, kastede Niels\u2019 m\u00e6nd plankerne af broen, s\u00e5 grevens soldater m\u00e5tte opgive forf\u00f8lgelsen. Niels og hans m\u00e6nd undslap, og grevens soldater vendte hjem til Tyskland. Jylland var atter frit.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan lyder helte-historien om Niels Ebbesen. I virkelighed var det ikke drabet p\u00e5 grev Gerhard, der befriede Jylland. Allerede f\u00f8r greven d\u00f8de, var det aftalt, at Jylland skulle leveres tilbage til danskerne. Men historien er da meget god og er siden blevet fortalt igen og igen.<\/p>\n\n\n\n

\"Niels
Statue af Niels Ebbesen. Statuen st\u00e5r midt p\u00e5 R\u00e5dhustorvet i Randers.<\/figcaption><\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Livet i byen<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-9","page","type-page","status-publish","hentry","post-archive"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/9"}],"collection":[{"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=9"}],"version-history":[{"count":63,"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/9\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":615,"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/9\/revisions\/615"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/randersimiddelalderen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=9"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}