Livet i byen
I middel-alderen var de fleste mennesker bønder og boede på landet. Køb-mænd og hånd-værkere boede i byerne. I Randers boede der i ca. 2000 mennesker.
I middel-alderen delte man folk op i grupper efter, hvad de lavede. Munke, nonner og præster var dem, der bad til Gud. Riddere og væbnere var dem, der for-svarede landet. Bønder, hånd-værkere og køb-mænd var dem, der arbejdede.
De, der arbejdede
Byens hånd-værkere, købmænd, tjeneste-folk, svende, tiggere og deres familier var der flest af. De fleste arbejdede med handel eller håndværk. I byen levede rige og fattige folk tæt side om side. De fleste boede i lave træ eller ler-klinede huse. Det var kun de rige, der havde råd til at bygge i sten.
Hånd-værkeren Jes Bentsen Sko-mager
For 500 år siden levede Jes Bentsen Sko-mager. Han var sko-mager i Randers. Han syede sko til folk i byen. Vi har fundet rester efter et skomager-værksted1 i Apoteker-stræde. Måske var det Jes Bentsen Sko-magers værk-sted. Ved siden af huset lå der en stor bunke skrald. Gamle slidte sko og en masse læder-affald var blevet smidt hen på møddingen ved siden af huset. Det samme var familiens mad-rester.
På billedet kan du se en skomager-familie, som de så ud for 700 år siden. Tøjet var lavet af uld, der blev farvet med planter fra naturen, og det kradsende meget. At sy tøj tog lang tid. Alt blev syet i hånden med nål og tråd.
Piger og drenge gik ens klædt, mens de var små. Når de blev 7-8 år, begyndte de at gå klædt som de voksne.
1 Skomager-værksted: Skomager-værkstedet var det sted, hvor skomageren lavede sko. Her ser du en skomager skære læder til nye sko.
Køb-mændene
Der var mange køb-mænd i Randers. Køb-mændene solgte deres varer fra købmands-gårde, boder, på torvet eller på markeder.
Boder var små huse eller hytter. I boderne handlede man med mad og småting.
Hånd-værkerne solgte også deres ting fra boder. Det kunne være ting som sko og kamme.
På torvet holdt man marked en gang om ugen. Så kom bønderne ind til byen for at sælge kød, korn, grønt-sager eller uld. Køb-mænd og hånd-værkere kom med deres kram-kister2. Kisterne var fyldt med mange spændende ting. Gøglere og musikanter spillede og sang.
2 Kram-kiste: Køb-mændene op-bevarede deres mest kostbare varer i store kister.
Drabet på den rige købmand Niels Påske
Dette er den fæle historie om drabet på den rige køb-mand Niels Påske for 550 år siden.
Niels boede sammen med sine to brødre Anders og Peder. De havde bygget en stor fin køb-mands-gård3 af munke-sten.
I dag kan du stadig se rester af huset på Rådhustorvet. Det er byens ældste hus4.
En dag kom Niels op at skændes med herre-manden fra Gl. Estrup. Herre-manden blev så gal på Niels, at han trak sit sværd og slog Niels ihjel.
For-valteren på Gl. Estrup mødte op i retten med en masse guld. Han købte sin herre fri, og på den måde slap herre-manden for at blive hals-hugget.
Historien blev siden fortalt i en folke-vise5.
2 Køb-mands-gård: Køb-mændene boede på en gård inde i byen. Her var både butik, lager og stalde. Derfor kalder man det en køb-mands-gård. 3 Ældste hus: Her ser du Randers’ ældste hus. Det blev bygget i 1463 – altså for over 550 år siden.
2 Folke-vise: En folke-vise er en sang om noget, der er sket i virkeligheden. En god historie blev tit til en sang, som en vise-sanger gik rundt og sang for folk. Men det var ikke altid helt sandt, det de sang. Her får du folke-visen om Niels Påske.
De, der bad
Munke og nonner boede i klostre. Nogle klostre var for munke og andre for nonner. Munke og nonner måtte ikke gifte sig og få børn. De brugte al deres tid på at arbejde og bede.
Klostrene havde marker og haver. Her dyrkede de korn og grønt-sager.
Munke og nonner hjalp også de fattige og syge.
Nonnen Inge Jakobs-datter
For 700 år siden levede Søster Inge Jakobs-datter i et af klostrene i Randers. Her levede hun sammen med andre nonner. Søster Inge levede et stille liv bag klostres mure. Hun gik i kirke og bad mange gange i løbet af et døgn både om dagen og om natten.
Udgravning af Søster Inges kloster
Vi har fundet mange ting, som har tilhørt nonnerne. Mange af nonnerne kom fra rige familier og havde fået både smykker, bøger og skrin med sig, da de blev optaget i klosteret. Vi har fundet en lille sølv-broche med lilla glas-perler. Smykket var ret slidt, da det blev tabt. Måske har det været Søster Inges.
De, der for-svarede landet
Kongens dygtige krigere var riddere og væbnere. De hjalp kongen med at forsvare landet og skulle gå i krig, når kongen befalede det. Som løn fik ridderne jord og slap for at betale skat til kongen. I stedet skulle de selv sørge for hest, rustning og våben.
Ridderne og væbnerne kom fra rige familier. Ridderne kom fra finere familier end væbnerne.
Bystyret
Byen blev styret af et by-råd. Det var kun rige køb-mænd, der sad i byrådet. Kongens mand i byen var by-fogeden6. Han opkrævede skat7 for kongen.
6 By-fogeden: By-fogeden var den øverste af kongens mænd i byen. Han sørgede for at kongens love blev overholdt og passede på kongens ejen-dom i byen.
7 Skat: Skat var penge, som folk i byen skulle betale til kongen. Her ser du en mønt fra middelalderen. Den er på størrelse med en 1-krone.
Rigs-hof-mesteren8 Mogens Gøye
Rigs-hof-mester Mogens Gøye hørte, at Randers var truet af et angreb. Skipper Klement9 og hans hær nærmede sig fra nord. Mogens Gøye befalede derfor, at byen skulle be-fæstes10.
By-portene blev lukket, og vinde-broerne11 blev hejst op. En vold og vold-grav12 samt en solid ring-mur13 rundt om byen holdt fjenden ude. Soldaterne inde i byen var blevet ud-rustet med nye våben14. Niels Sværd-feger i Dyt-mærsken havde lavet over 100 gode sværd15 og spyd. Efter en uge gav fjenden op. Det siges, at de drak sig fulde i det berømte gode Buur-øl, der blev brygget i Randers. De havde fundet øllet i en kælder i et hus uden for voldene. Alle huse uden for volden havde de ødelagt og brændt.
Kongen sendte få dage senere et takke-brev til byen med ros for det fine forsvar af Randers by.
8 Rigs-hof-mesteren: Rigs-hof-mesteren var den øverste af kongens mænd i hele landet. Her ses rigs-hof-mester Mogens Gøyes grav-sten.
9 Skipper Klement: Han kom fra Nordjylland og havde rejst bønderne til oprør mod adelen og kong Christian den 3. De brændte adelens gårde af. To år efter angrebet på Randers blev Klement fanget og halshugget.
10 Be-fæste: Når man befæster en by, bygger man en fæstning rundt om byen, så angribere ikke kunne komme ind. En befæstning bestod af flere dele: byporte, vinde-bro, vold og vold-grav, ringmur og tårne. Soldater holdt vagt ved befæstningen både nat og dag.
11 Vindebro: En vinde-bro er en bro af træ, som kunne vippes eller hejses op i den ene ende, så ingen kunne komme over.
12 Vold og voldgrav: Vold-graven var en meget bred og dyb grøft, ofte med vand i. Volden var lavet af jorden fra voldgraven. Her ser du en voldgrav.
13 Ringmur: En ring-mur er en mur af mursten. Så tyk man ikke kunne skyde igennem den, og så høj man ikke kunne klatre over den.
14 Våben: De mest brugte våben i middel-alderen var spyd, lanse, dolk, køller og sværd. Desuden havde man bue og pil samt arm-brøst, der også skød med pile.
9 Sværd: Her ser du det sværd, den hjelm og den ring-brynje, du kan prøve på Museum Østjylland i Randers.
Væbneren Niels Ebbesen
Den jyske væbner Niels Ebbesen ankom i 1340 ved nattetide til Randers med 47 af sine følge-svende. Niels var på jagt efter den tyske greve Gerhard, der havde besat Jylland med sine 4000 soldater.
Niels trængte ind til greven og huggede hovedet af ham. Nu gjaldt det bare om at komme væk. Med grevens soldater i hælene, flygtede Niels og hans mænd ud af byen og videre over Randers bro. Da de var kommet over broen, kastede Niels’ mænd plan-kerne af broen, så grevens soldater måtte opgive for-følgelsen. Niels og hans mænd undslap, og grevens soldater vendte hjem til Tyskland. Jylland var atter frit.
Sådan lyder helte-historien om Niels Ebbesen. I virkelighed var det ikke drabet på grev Gerhard, der befriede Jylland. Allerede før greven døde, var det aftalt, at Jylland skulle leveres tilbage til danskerne. Men historien er god og er siden blevet fortalt igen og igen.
