Navne i middelalderens Randers

I middelalderen havde alle et fornavn og et efternavn. Efternavnet fortalte hvem ens far var. Hed ens far fx Peter til fornavn hed man Peter til efternavn. Var man en dreng endte efternavnet på – søn, fx Petersøn. Var man en pige endte efternavnet på –datter, fx Petersdatter.

Mange gange brugte voksne mænd et tilnavn alle kendte, i stedet for efternavnet, fx smed, bager, skriver o.s.v. altså det man arbejdede med. Nogle gange brugte man begge dele. Blandt mandsnavnene finder vi også en del uden fag eller titel.

Kvinder nævnes ikke så ofte som mænd. Vi kender kun 16 kvinder indtil midten af 1500-tallet. De gifte kvinder blev ofte nævnt sammen med deres mænd eller som deres mænds enker. Bortset fra nonnerne har kvinder kun yderst sjældent et tilnavn, der er et fag (fx. Marine Bagerkone).

Nogle gange lavede folk navnet lidt om til latin. Fx præsten i Sct. Clemens kirke i 1403. Han kaldte sig Nicolaus Thordonis = Nikolaj Thordsen.

Munke og nonner nævnes altid med Broder eller Søster foran navnet. Vi kender f. eks Søster Trugundis, der var nonne i Vor Frue kloster i 1170 samt Broder Lydbert, der var munk i Gråbrødre kloster i 1308.

Her er navnene på nogle af de mennesker, der er nævnt i bevarede dokumenter. Alle disse personer levede i Randers i middelalderen.

---

Navne med fag

Desuden kendes Mester Jens Skarprichter
(en skarpretter henrettede forbrydere) samt Jens Langkniv og hans bande fra tiden lige efter middelalderen.

---

Andre mandsnavne

Borgmester Niels Truelsen Raban Borgmester Jep Mogensen Byfoged Niels Nielsen
Byfoged Per Andersen Forstander Peder Nielsen Galde Webner Jens Nielsen til Ristrop Prior Mathæus

---

Kvindenavne