Befæstningen
Randers lå godt beskyttet bag palisade1, ringmur2, vold og voldgrav3. Fire byporte var de eneste indgange til byen. Byportene blev bevogtet af soldater, der holdt nøje øje med hvem, der kom ind og ud af byen.
Portene hed Sønderport, Nørreport, Østerport og Vesterport. Alle byportene har sikkert haft en vindebro4, der kunne hæves og sænkes. Om natten var portene låst, så ingen kunne komme ind eller ud af byen.
I Middelgade er der fundet rester af en 900 år gammel palisade af egestammer. Senere blev der bygget en muret byport med ringmur i stedet for. I gamle dokumenter5 er byens voldgrav og vold nævnt, men det er kun den yngste voldgrav, vi har fundet spor efter.
Østervold, Vestergrave og Østergrave er opkaldt efter den voldgrav, de ligger ovenpå.
1 Palisade:Kraftigt plankeværk af firkantet tømmer af egetræ. Plankerne var ca. 40cm tykke og stod helt tæt sammen.
2 Ringmur:En mur af mursten. Så tyk man ikke kan skyde igennem den, og så høj man ikke kan klatre over den.
3 Voldgraven:Voldgrav med vand i.
4 Vindebro: En bro af træ, som kan vippes eller hejses op i den ene ende, så ingen på den anden side kan komme over. 5 Gamle dokumenter: Bevarede breve, skøder og testamenter. De kaldes for skriftlige kilder.
Byens huse
Byens huse var enten bygget af træ, lerklining6 eller bindingsværk. I begyndelsen af middelalderen var husene med stråtag og vægge af træ. Husene havde store stolper i væggene, der var gravet ned i jorden. Senere gik man over til at bygge i bindingsværk.
I Nygade findes stadig et bindingsværkshus7 fra omkring 1540. Det var kun de rigeste, der havde råd til at bygge huse i sten.
I dag kan man stadig se et af disse huse. Det er Påskesønnernes8 købmandsgård, der ligger på Rådhustorvet. Huset er bygget af røde munkesten9. I middelalderen var huset større og havde en tilbygning i bindingsværk. Det var ejet af tre brødre, der alle var købmænd og meget rige.
6 Lerklining: Som træhuse med stolper gravet ned i jorden, men væggen bestod af kraftige grene flettet ind i hinanden og dækket af et tykt lag ler. Taget kunne være af træ eller strå. Lerklining blev mest brugt til udhuse eller til skillevægge i træhuse og bindingsværkshuse.
7 Bindingsværkhus: Bindingsværkshus fra Randers o. 1540.
8 Påskesønnerne: Tre velhavende brødre, der alle var købmænd. De hed Anders, Niels og Peder Påske.
9 Røde munkesten: Til højre ser du almindelige mursten. Til venstre er de store munkesten.
Handel
I Randers var handeldet vigtigste erhverv i middelalderen. Derfor var en stor del af indbyggerne købmænd. Købmændene handlede fra deres købmandsgårde10 og på byens markeder11. Der blev også handlet fra boder, der lå langs byens hovedgader12. Boderne var små huse med plads til et lille lager af varer. Her blev der især handlet med dagligvarer13 og håndværksprodukter14.
Vi ved, der har været boder i Torvegade, Nørregade og Kirkegade. Torvegade var gennem hele middelalderen den vigtigste handelsgade i Randers.
I middelalderen var der tradition for at holde markeder. Det foregik på åbne marker eller på torvepladser.
I Randers var der blandt andet torvehandel på Rådhustorvet. Torvepladsen var oprindelig nonneklostrets kirkegård, som klostret havde givet byen lov til “at holde torv på”.
Alt dette ved vi, fordi gamle dokumenter fortæller om handlen i middelalderens Randers.
10 Købmandsgårde: Købmændene boede på en gård inde i byen. Der var både butik, lager og stalde. Derfor kalder man det en købmandsgård. 11 Markeder: En særlig handelsplads, hvortil man rejste og medbragte varer. Der var små telte og borde i stedet for butikker, og alt blev fjernet, når man var færdige med at handle med hinanden. 12 Hovedgader: De største og vigtigste gader gennem byen. I Randers var det Torvegade og Middelgade samt Rådhusstræde. 13 Dagligvarer: Madvarer og småting til husholdningen. Lidt ligesom det vi køber i supermarkedet i dag.
14 Håndværksprodukter: De ting, som håndværkerne fremstiller. Det kan være ting til salg som fx sko, tønder, kamme, knive m.m. men også bygning af huse, reparationer o.s.v. Her ses våbensmedens produkter.