Livet på landet
I begyndelsen af middelalderen1 voksede antallet af landsbyer. Landsbyerne var små, og her boede næsten kun bønder. Hele 90 % af Danmarks befolkning var bønder.
I middelalderen kom en bonde sjældent langt væk hjemmefra. De fleste forlod aldrig deres eget sogn2. At rejse i middelalderen var besværligt, fordi vejene på landet var meget dårlige. Ofte var det bare små jordveje med smalle træbroer.
1 Middelalderen: Perioden fra år 1050 til 1536.
2 Sogn: Et mindre område – måske 2-3 små landsbyer eller en del af en by. Sognet hørte til en kirke, og alle, der boede i sognet, skulle bruge kirken og betale skat til den.
Landbruget
Rundt om Randers var landbrugsjorden meget frugtbar. Bønderne høstede ofte mere, end det de selv skulle bruge. Det gav dem mulighed for at handle med egnens købmænd og håndværkere, og på den måde skaffe de ting, de ikke selv kunne fremstille. Randers by voksede op omkring denne handel.
Landsbyerne
I landsbyerne lå hver gård på sin egen tofte. Toften var det stykke jord, bonden selv bestemte over. På en tofte fandtes en abildgård3, en kålhave og en grønsagshave. Her dyrkede bonden sine frugter og grøntsager.
Bønderne var den laveste gruppe i samfundet. Over dem stod kirken og herremændene. De ejede det meste jorden og de fleste af gårdene. Det betød, at mange af bønderne ikke selv ejede deres gård, men drev den for en anden. De bønder kaldte man fæstebønder.
Landsbyerne, hvor bønderne boede, var anderledes end byerne.
I købstæderne4 boede købmændene og håndværkerne. De boede tæt sammen og levede af handel.
Alle købstæder havde en bygrænse5. Alle, der kom til byen, blev kontrolleret, før de blev lukket ind. Det samme skete, når man forlod byen. I byen gjaldt købstadslovene og på landet landskabslovene6.
3 Abildgård: Jordstykke med en del æbletræer på. Måske også andre frugttræer. Abild er et gammelt ord for æble. 4 Købstæder: En by med særlige rettigheder. Kongen bestemte hvilke byer, der måtte kalde sig købstad, og hvilke rettigheder disse byer hver især havde. Her ser du Randers bys rettigheder fra 1436. 5 Bygrænse: Byen var lukket inde bag en vold, palisade eller ringmur Man kunne kun komme ind og ud gennem byportene.
6 Landskabslovene: Den lov, som gjaldt på landet uden for byerne. I Jylland var det Jyske Lov fra 1241. Her ses et skrift fra o. 1300.
Bondens gård
En gård i middelalderen bestod af flere bygninger med et stort hegn omkring.
På en lille gård var der 2-3 bygninger. Et stuehus, en stald og måske en lade. Nogle havde en hønsegård og et brændeskur, men alle havde en mødding. I stuehuset var der et stegers7 til stegning og bagning, en stue og et par rum mere.
På de små gårde måtte familien klare arbejdet selv. De havde ikke råd til at ansætte hjælp og havde kun ganske få dyr. Nogle få får eller geder, man kunne malke og måske en ko eller en gris. Køer og grise blev slagtet, når vinteren kom, for man havde ikke mad nok til dem.
På de fattigste gårde havde man slet ingen dyr.
Bygningerne var lerklinede huse8 eller træhuse9 i en etage. Det var ikke særlig holdbare materialer, så derfor er den type gårde for længst forsvundet. I senmiddelalderen10 begyndte man at bygge bindingsværkshuse11.
De største gårde og herregårdene bestod af mange bygninger. Her var flere stalde, lader og måske en smedje samt selve stuehuset. Her kunne man udover stegers også finde et bryggers12 til brygning af øl. På den store gård boede der udover familien ofte andre familiemedlemmer. Man havde råd til at have tjenestefolk ansat.
På disse gårde var der flere dyr. De havde både heste og køer. Man havde stalde, hvor dyrene kunne stå inde om vinteren. Grise, får og geder gik ude året rundt. Kun en enkelt gris, nemlig fedegrisen13, stod inde i stalden.
Herremanden havde mange flere dyr. Han havde så mange dyr, at han solgte af dem. Store flokke af f.eks. kvier blev drevet af sted og solgt langt fra gården. Især heste var vigtige for en herremand, så derfor var der ofte mange heste på herregårdene. Der var heste til standsmæssig kørsel, rideheste og ikke mindst arbejdsheste. På nogle herregårde avlede man ligefrem heste, som man solgte.
Herremændenes borge og kirkerne var de eneste huse på landet, der var bygget af sten. Derfor er det også kun nogle af disse bygninger, man kan se i dag.
7 Stegers: Der hvor man tilberedte – stegte – maden. Der var altid et ildsted i stegerset. Næsten som et køkken i dag. Stegers kan være et rum eller en bygning for sig selv, hvor også bagers – bageovnen – kunne være. 8 Lerklinede huse: Huse med stolper gravet ned i jorden, men væggen bestod af kraftige grene flettet ind i hinanden og dækket af et tykt lag ler. Taget kunne være af træ eller strå. 9 Træhuse: Huse helt bygget af træ med stolper gravet ned i jorden og vægge af planker. Taget kunne være af træ eller strå. 10 Senmiddelalderen: 1400- og 1500-tallet.
11 Bindingsværkshuse: Bindingsværkshus fra Randers fra ca. 1540.
12 Bryggers: Der, hvor man bryggede øllet og måske andre drikke som fx mjød.
13 Fedegrisen: Fedegrisen blev holdt inde i stalden for at blive så tyk som mulig.
Landsbykirkerne
I begyndelsen af middelalderen blev mange sogne14 dannet og over 2000 stenkirker blev bygget. Senere i middelalderen blev mange af kirkerne bygget om, så de fik hvælvinger15, tårne16 og våbenhus17.
Mange af de landsbykirker, der i dag findes på Randers-egnen, blev bygget i middelalderen og er ca. 900 år gamle. De er som regel bygget i granit. Mange steder kan man se figurer eller dekorationer, der er hugget ud i granitten. En del af kirkerne har også fine kalkmalerier18 på vægge og loft, der forestiller historier fra bibelen, som folk kunne kigge på under messen.
En gudstjeneste hed i middelalderen en messe. Under messen var der levede lys og røgelseskar, som udsendte vellugtende dufte. Røgelseskaret hang i en kort kæde, som præsten svingede med for at sprede duften.
Mænd og kvinder var adskilt i kirken. Mændene sad i sydsiden og kvinderne i nordsiden, og de havde hver deres indgang til kirken. Døbefonten stod mellem de to indgange. Der var ofte flere altre i kirken, et hovedalter og to sidealtre.
14 Sogn: Et mindre område – måske 2-3 små landsbyer eller en del af en by. Sognet hørte til en kirke. Alle, der boede i sognet, skulle bruge kirken og betale skat til den.
15 Hvælving: Et buet loft, muret af mursten og kalket hvidt bagefter. Her ser du en hvælving med kalkmalerier.
16 Tårn: Her ser du en kirke fra middelalderen med tårn.
17 Våbenhus: Den lille tilbygning du ser længst til venstre er våbenhuset. Våbenhuset blev brugt som indgang. Ingen måtte bære våben inde i kirken, de skulle lægges her.
18 Kalkmalerier: Billeder malet direkte på de hvidkalkede vægge eller lofter.
Forsvundne kirker og landsbyer
For 700 år siden hærgede pesten19, der også blev kaldt den sorte død, i Danmark og slog en stor del af landets befolkning ihjel. Flere steder døde alle menneskerne i en landsby. Man valgte derfor helt at nedlægge små landsbyer, gårde og kirker. Vi ved, at de har eksisteret, fordi vi har fundet navnet på landsbyen eller kirken i gamle dokumenter. Ethvert spor i landskabet er helt forsvundet.
Efter reformationen20 nedlagde man både kirker og klostre og slog små sogne sammen. De forsvundne kirker kaldes ødekirker.
19 Pest: Farlig og smitsom sygdom som mange døde af. På billedet bæres kisterne frem til graven. Pesten var værst o.1350, men sygdommen kom igen flere gange.
20 Reformationen: Et skifte i den officielle religion i Danmark i 1536. Danskerne skiftede fra at være katolikker til at være protestanter, som de fleste i Danmark er i dag. Reformationen betød, at alle landets klostre blev nedlagt, og at kirkerne blev lavet om indvendigt.