Livet på landet
De fleste mennesker i middel-alderen1 var bønder. De boede på landet eller i små lands-byer.
I middel-alderen kom en bonde sjældent langt væk hjemmefra. De fleste forlod aldrig deres eget sogn2. At rejse i middel-alderen var besværligt, fordi vejene på landet var meget dårlige. Ofte var det bare små jordveje med smalle træbroer.
1 Middel-alderen: Middel-alderen er perioden fra år 1050 til år 1536.
2 Sogn: Et sogn er et mindre område – måske 2-3 små lands-byer eller en del af en by. Sognet hørte til en kirke. Alle, der boede i sognet, skulle bruge kirken og betale skat til den.
Land-bruget
Jorden rundt om Randers var god, og det var godt for bønderne. Når de høstede, havde de mere, end de selv kunne spise. Derfor tog de ind til den store by Randers og solgte deres ting. Her kunne de også købe det, de manglede.
En bonde i middel-alderen lavede næsten alting selv. Han dyrkede markerne og passede sine dyr. Grise, køer, heste, får, geder, høns og gæs var de dyr, man havde i middel-alderen. Jo flere dyr en bonde havde, jo rigere var han.
Lands-byerne
I middel-alderen var lands-byerne små. Næsten alle i byen var bønder. Nogle af bønderne ejede selv den gård, de boede på. Andre boede på en gård, som herre-manden3 ejede.
Bønderne i lands-byen holdt møder og lavede aftaler. De hjalp hinanden med at dyrke jorden, uanset om de havde en stor gård eller en lille gård.
Bønderne var de fattige i landet. Kirken og herre-mændene var de rige. De ejede det meste af jorden og de fleste af gårdene.
3 Herre-manden: Herre-manden ejede en stor gård med meget jord til. Herre-manden skulle gå i krig med sine mænd, når kongen befalede det.
Bondens gård
På en lille gård var der et stue-hus, en stald og måske en lade. Nogle havde en hønse-gård og et brænde-skur, og alle havde en mødding. Husene var bygget af træ. I løbet af middel-alderen4 fik man bindings-værks-huse5. Hver gård havde et lille stykke jord med en abild-gård6, en kål-have7 og en grønsags-have8. Her dyrkede bonden frugter og grøn-sager.
På de små gårde boede en familie med far, mor og børn. De havde ikke ret mange dyr. De havde et par får eller geder, som de kunne malke. Måske havde de også en ko eller en gris. Koen eller grisen måtte de slagte, når det blev vinter, for de havde ikke mad nok til den.
På de fattigste gårde havde man slet ingen dyr.
På de store gårde og herre-gårde var der mange byg-ninger. Her var flere stalde, lader og måske en smedje9 og et stue-hus10. Der var et stegers, hvor man lavede mad, og et bryg-gers, hvor man bryggede øl.
På disse gårde var der flere dyr. Der var både heste og køer. Man havde stalde, hvor dyrene kunne stå inde om vinteren. Grise, får og geder gik ude hele året. En enkelt gris, nemlig fede-grisen11, stod inde i stalden.
Hesten var vigtig for herre-manden, så derfor var der mange heste på en herre-gård. Herremanden skulle bruge heste til at spænde for sine fine vogne, ride-heste og arbejds-heste.
Herre-mandens hus var bygget af mur-sten.
4 Middel-alderen: Middel-alderen er perioden fra år 1050 til år 1536.
5 Bindingsværkshuse: Her ser du et bindings-værks-hus.
6 Abild-gård: En abild-gård er et jord-stykke med en del æble-træer og andre frugt-træer. Abild er et gammelt ord for æble.
7 Kålhave: En kål-have er er jord-stykke med grøn-kål. Grøn-kål spiste man meget af.
8 Grønsagshave: En grønsags-have er næsten som en køkkenhave i dag med forskellige grøn-sager og krydder-urter. 9 Smedje: En smedje er et værksted, hvor smeden kunne arbejde med det glødende jern. Nogle bønder kunne selv smede og lave red-skaber og værk-tøj. 10 Stuehus: Stue-huset er den del af gården, hvor man havde stuer og sove-værelser. 11 Fedegrisen: Fede-grisen var en af grisene, der blev holdt inde i stalden, så den ikke kunne løbe omkring. Den skulle nemlig blive så fed som muligt. De andre grise løb rundt og var magre.
Landsbykirkerne
I begyndelsen af middel-alderen blev mange sogne12 dannet, og der blev bygget over 2000 sten-kirker. I løbet af middel-alderen blev mange kirker bygget om, så de fik hvæl-vinger13, tårne14 og våben-hus15. Kirkerne er mange steder de eneste bygninger, vi har fra middel-alderen.
En guds-tjeneste hed i middel-alderen en messe. Under messen var der levende lys og røgelses-kar. Når præsten svingede med røgelses-karet, kom der en dejlig duft i kirken.
Mænd og kvinder sad ikke sammen i kirken. Mændene sad i den ene side og kvinderne i den anden side. De havde også hver deres indgang til kirken. Døbe-fonten stod midt mellem de to indgange. Der var ofte et stort alter og to små i kirken.
12 Sogne: Et sogn er et mindre område – måske 2-3 små lands-byer eller en del af en by. Sognet hørte til en kirke. Alle, der boede i sognet, skulle bruge kirken og betale skat til den.
13 Hvælvinger: En hvæl-ving er et buet loft muret af mursten og kalket hvidt bagefter. På billedet ser du hvæl-vinger med kalk-malerier.
14 Tårn: Her ser du et kirketårn.
15 Våbenhus: Våben-huset er den lille tilbygning du ser længst til venstre i billedet. Den var indgang til kirken. Her skulle man lægge sine våben, for de ikke måtte komme med ind i kirken.
Forsvundne kirker og landsbyer
For 700 år siden hærgede pesten. Mange mennesker blev syge og døde. I nogle landsbyer og på mange gårde døde alle. Senere rev man øde lands-byer og gårde ned. Kirker blev også nedlagt. De for-svundne kirker kalder man øde-kirker16.
16 Ødekirker: En øde-kirke er en nedlagt kirke, der er revet ned og helt forsvundet. Man kan som regel finde spor efter kirken i jorden.