De fleste mennesker i middel-alderen var bønder. De boede på landet eller i små lands-byer.

I middel-alderen kom en bonde sjældent langt væk hjemmefra. De fleste forlod aldrig deres eget sogn. At rejse i middel-alderen var besværligt, fordi vejene på landet var meget dårlige. Ofte var det bare små jordveje med smalle træbroer.

Land-bruget 

Jorden rundt om Randers var god, og det var godt for bønderne. Når de høstede, havde de mere, end de selv kunne spise. Derfor tog de ind til den store by Randers og solgte deres ting. Her kunne de også købe det, de manglede. 

En bonde i middel-alderen lavede næsten alting selv. Han dyrkede markerne og passede sine dyr. Grise, køer, heste, får, geder, høns og gæs var de dyr, man havde i middel-alderen. Jo flere dyr en bonde havde, jo rigere var han.

Lands-byerne

I middel-alderen var lands-byerne små. Næsten alle i byen var bønder. Nogle af bønderne ejede selv den gård, de boede på. Andre boede på en gård, som herre-manden ejede. 

Bønderne i lands-byen holdt møder og lavede aftaler. De hjalp hinanden med at dyrke jorden, uanset om de havde en stor gård eller en lille gård. 

Bønderne var de fattige i landet. Kirken og herre-mændene var de rige. De ejede det meste af jorden og de fleste af gårdene.

Bondens gård 

På en lille gård var der et stue-hus, en stald og måske en lade. Nogle havde en hønse-gård og et brænde-skur, og alle havde en mødding. Husene var bygget af træ. I løbet af middel-alderen fik man bindings-værks-huse. Hver gård havde et lille stykke jord med en abild-gård, en kål-have og en grønsags-have. Her dyrkede bonden frugter og grøn-sager. 

På de små gårde boede en familie med far, mor og børn. De havde ikke ret mange dyr. De havde et par får eller geder, som de kunne malke. Måske havde de også en ko eller en gris. Koen eller grisen måtte de slagte, når det blev vinter, for de havde ikke mad nok til den.

På de fattigste gårde havde man slet ingen dyr.

På de store gårde og herre-gårde var der mange byg-ninger. Her var flere stalde, lader og måske en smedje og et stue-hus. Der var et stegers, hvor man lavede mad, og et bryg-gers, hvor man bryggede øl. 

På disse gårde var der flere dyr. Der var både heste og køer. Man havde stalde, hvor dyrene kunne stå inde om vinteren. Grise, får og geder gik ude hele året. En enkelt gris, nemlig fede-grisen, stod inde i stalden.

Hesten var vigtig for herre-manden, så derfor var der mange heste på en herre-gård. Herremanden skulle bruge heste til at spænde for sine fine vogne, ride-heste og arbejds-heste.

Herre-mandens hus var bygget af mur-sten.

Landsbykirkerne

I begyndelsen af middel-alderen blev mange sogne dannet, og der blev bygget over 2000 sten-kirker. I løbet af middel-alderen blev mange kirker bygget om, så de fik hvæl-vinger, tårne og våben-hus. Kirkerne er mange steder de eneste bygninger, vi har fra middel-alderen.

En guds-tjeneste hed i middel-alderen en messe. Under messen var der levende lys og røgelses-kar. Når præsten svingede med røgelses-karet, kom der en dejlig duft i kirken. 

Mænd og kvinder sad ikke sammen i kirken. Mændene sad i den ene side og kvinderne i den anden side. De havde også hver deres indgang til kirken. Døbe-fonten stod midt mellem de to indgange. Der var ofte et stort alter og to små i kirken.

Forsvundne kirker og landsbyer

For 700 år siden hærgede pesten. Mange mennesker blev syge og døde. I nogle landsbyer og på mange gårde døde alle. Senere rev man øde lands-byer og gårde ned. Kirker blev også nedlagt. De for-svundne kirker kalder man øde-kirker.