Byens kirker og klostre
Randers var delt i tre sogne1. Der lå en sogne-kirke2 i hvert sogn. Ved Grå-brødre Kloster3 lå en kloster-kirke4.
Uden for Randers lå to små kirker. Den ene lå nord for byen. Den anden lå ved en spedalskheds-gård6.
1 Sogne: Et mindre område. Måske 2-3 små landsbyer eller en del af en by. Sognet hørte til en kirke og alle, der boede i sognet skulle bruge kirken og betale skat til den.
2 Sogne-kirker: Her ser du en sogne-kirke.
3 Grå-brødre Kloster: Her ser du en tegning af Grå-brødre klostret i Randers.
5 Kloster-kirke: En kloster-kirke tilhørte klostret og blev brugt af munkene. Kloster-kirken kunne være bygget sammen med resten af klostret eller ligge for sig selv.
6 Spedalskheds-gård: Alle spedalske blev sendt uden for byen til spedalskheds-gården, så de ikke smittede raske menne-sker. Her blev de syge passet. Der hørte en kirke og et kapel til.
Sct. Clemens kirke
Sct. Clemens kirke lå i Middel-gade. Den havde en flot ind-gang med tre søjler af granit på hver side af døren. Kirken havde også et våben-hus7 og et tårn.
På kirke-gården har man fundet en særlig grav. En mand på 40-55 år. Han havde tre muslinge-skaller syet på tøjet. Skallerne var fra Spanien og var pilgrims-mærker8. Manden var pilgrim9. Tre gange havde han vandret til Spanien for at bede bønner ved Sct. Jacobs hellige grav.
7 Våben-hus: Våben-huset er den lille tilbygning længst til venstre i billedet. Her skulle man lægge sine våben, inden man gik ind i kirken.
8 Pilgrims-mærker: Her ser du skallerne, der kaldes Sct. Ibs skaller. Skallerne var til at sy på tøjet.
9 Pilgrim: Pilgrimme tog på en lang rejse for at besøge et helligt sted.
Helligåndsbrødrenes kloster
Helligånds-klostret blev bygget for over 500 år siden. Her boede kun munke. De tog sig af byens syge og gamle mennesker samt forældre-løse børn. Munkene bar en blå og hvid dragt med et særligt kors på: Et kors med to tvær-arme10.
Hellig-ånds-huset, som stadig findes i Randers, er rester fra klostret. I middel-alderen var det munkenes syge-hus. Sct. Mortens kirke hørte også til klosteret.
På Museum Østjylland i Randers kan du se en alter-kalk11 fra Hellig-ånds-klosteret.
10 Korset havde to tvær-arme: Sct. Morten holder korset med de to tvær-arme.
11 Alter-kalk: Alter-kalken blev brugt til at servere vin i under alter-gang.
Sct. Laurentii kirke
Nord for byen lå en lille by. Byen havde sin egen kirke og kirke-gård. Kirken har nok været lille og fattig. Vi har fundet mange skeletter, hvor kirke-gården lå.
Vor Frue kloster
For 900 år siden blev det første kloster bygget i Randers. Det var for nonner12. Klostret var stort. Her var nonnernes værelser, et stort fælles-køkken, en spise-sal og en sy-skole for piger.
For 550 år siden forlod de sidste nonner klosteret. Klosteret blev revet ned.
Ved ud-gravninger har Museum Østjylland i Randers fundet potte-skår, smykker, synåle og sakse. Vi ved også, at der har boet en nonne i klosteret, som hed Søster Trugundis. Hun kom fra en meget rig familie.
12 Nonne: Pige i nonnernes dragt.
Grå-brødrenes kloster
Mod øst i Randers lå Grå-brødrenes kloster. Det blev bygget for ca. 770 år siden. Munkene var tigger-munke. Det betød, at de levede af at tigge13. Fordi munke-kutten14 var grå, blev munkene kaldt de grå brødre.
For 500 år siden smed kongen munkene ud af klosteret. Kongen byggede klosteret om til et slot og gav det til sin Dronning. Derfor kom det til at hedde Dronning-borg Slot. Det sidste af slottet blev revet ned for 300 år siden. I dag ligger butiks-centret, Slots-centret, på dette sted.
13 Tigge: At tigge er at bede andre om penge, tøj, mad eller andet uden at yde noget til gengæld.
14 Munkekutte: Her ser du en dreng i grå-brødrenes dragt.
Sct. Jørgens spedalskhedsgård
Uden for Randers lå de spedalskes gård. Den hed Sct. Jørgens15 gård. På gården boede de spedalske16. Her blev de passet og fik mad. De boede på gården resten af deres liv og måtte ikke komme tæt på de raske udenfor. Sct. Jørgens gården havde et kapel17 og en kirke-gård.
Vi ved ikke, hvor Sct. Jørgens gården i Randers lå.
Der var ikke så mange spedalske i Danmark. I slutningen af middel-alderen var syg-dommen helt udryddet.
15 Sct. Jørgen: Sct. Jørgen var en helgen, der kunne hjælpe mod spedalskhed. Han slog engang en drage ihjel. De fleste spedalskheds-hospitaler var indviet til ham. 16 Spedalske: Spedalskhed var en frygtelig sygdom, der kom til Danmark i middel-alderen. Sygdommen kunne ikke helbredes.
27 Kapel: Et kapel er et særligt afsnit eller rum af kirken, der kun er beregnet til begravelser.